Nu modnes brombærrene og skoven er fuld af svampe. Med lidt held er det sæson for lysende morild ved kysterne.
August er en herlig måned selvom den vejrmæssigt i statistikkerne er mere våd end de fleste af os husker. Duggen bliver nu liggende længere i græsset og mosekonen brygger hyppigere i takt med at nætterne langsomt bliver køligere.
Det er nu at frugter i skov og hegn bliver modne og det er nu at lyngen blomstrer på heden. Brombær, blåbær, mosebøllebær, tyttebær og mirabeller kan plukkes og gemmes til vinteren som marmelade, gele og saft.
Der er dukket flere spisesvampe frem i skoven og på marken kan man finde friske, hvide støvbolde eller måske champignon? August er opkaldt efter den romerske kejser Augustus. August betegnes også meget passende som “høstmåned”. Det eneste lidt vemodige er, at sommeren går på hæld. Alt for tidligt efter min mening! Dagene er allerede aftaget ca. 1½ time i starten af august i forhold til solsommerhverv og i løbet af måneden får birketræet de første gule blade.
Men hvor noget afslutter begynder noget nyt. For hugormen starter en ny æra. Det er netop nu at hugormen føder sine unger og ved vandhullet lægger guldsmeden sine æg. Egernet får sit andet kuld unger.
Mursejleren siger farvel og tak
Selvom vi på ingen måde er færdige med sommeren og klar til efteråret, så er der allerede flere fugle, der begynder at trække mod syd. Det gælder en del vadefugle, men også mursejleren, der har skreget over hustagene henover sommeren. Lyden af skrigende mursejlere på himlen er for mig lyden af sommer. Mursejleren, der lidt ligner en langvinget svale, er nu på vej mod Afrika. Den er mere en nogen anden fugl uafhængig af landjorden. Kun når den skal bygge rede og fodre unger må den lande på fast grund. Mens den er i Afrika er det ikke sikkert den rører jorden før den om et halvt år igen kommer tilbage til ynglepladsen. Mursejlere evner at sove i luften og er skabt til i liv på himlen. Kun når den skal yngle må den søge fast grund. Reden placeres højt til vejr ved siloer og højhuse – i et land uden bjergsider. Læs mere om mursejleren.
Højsæson for græshopper
I august er alle vores græshopper på banen – både markgræshopperne og løvgræshopperne. Om foråret og i forsommeren synger fuglene, men her i sensommeren, hvor fuglestemmerne er forstummet, er det græshopperne, der tager over. Man kan høre de forskellige arter spille (eller stridulere, som det kaldes). Hannerne forsøger at lokke hunnerne til.
Med alderen mister vi desværre evnen til at høre græshoppernes høje frekvenser, så nyd dem mens du kan.
I Danmark har vi omkring 35-40 arter. En af de arter man kan træffe nu er den store vortebider. Ofte opdager man den tilfældig når man går igennem det høje græs. Pludselig springer en græshoppe, der er markant større end de vanlige markgræshopper. Navnet vortebider menes at komme af, at svenske bønder i 1700-tallet angiveligt brugte græshoppen til at bide vorter i troen på at vorterne ville forsvinde. Hunnen kendes på den lange læggebrod på bagkroppen. Brodden ser drabelig ud som en sabel, men er ganske harmløs. Til gengæld kan græshoppens anden ende bide mærkbart, hvis man tager den i hænderne.
Farvel til de lyse nætter
De lyse nætter ophører i begyndelsen af august. De lyse nætter er betegnelsen for den periode, hvor solen ved midnat står mindre end 18° under horisonten. I praksis opleves det ved at aftenskumringen går over i morgengryet uden en egentlig nat imellem. De lyse nætter varer i Danmark fra primo maj til primo august.
Sæson for mange brandmænd ved kysterne
Ved kysterne er det sæson for brandmænd. Brændegoplerne lever af småfisk og plankton som lammes af giften i goplernes fangtråde. Rammes vi af fangtrådene når vi bader udløser nældecellerne en lille modhagebeklædt giftnål. Det svier ubehageligt i huden og giver en brændende fornemmelse, der dog normalt aftager og forsvinder efter et par timer. Brandgoplerne har en 1-årig cyklus. I sensommeren kan store mængder af brandmænd samles langs kysten, hvor de efterhånden driver ind på stranden og dør. Den velkendte røde brandmand er mest almindelig, men også den mindre blå brandmand ses langs kysten i august.
Kornmod
I august er der ofte optræk til torden. Af og til opleves kornmod – et augustfænomen, hvor man kan se glimt på himlen i det fjerne, men ikke høre tordenbulderet. Navnet “kornmod” skyldes, at fænomenet optræder når kornet er modent. Det er normalt i august, at landmanden skal have korn og halm i hus og vejret er afgørende når der høstes.
Duehalen på besøg fra syd
I august kan vi opleve besøg fra den specielle natsværmer Duehale, der gerne er aktiv om dagen. Duehalen er en vandresommerfugl fra syd som vi med lidt held kan opleve over hele landet. Ved første øjekast ligner det næsten en lille fugl – en kolibri, når den på svirrende vinger står stille i luften – alt imens den stikker sin lange snabel ned i blomsten for at suge nektar. Ved sommerens ophør trækker sværmeren sydpå.
Ahorn får rynkepletter på bladene
På ahorn eller ær som træet også kaldes kan der nu ses en masse sorte pletter på bladene. Det er svampen Rynkeplet (Rhytisma acerinum), der skaber det plettede mønster og får bladene til at se efterårsagtige ud. Fænomenet kan ses over hele landet.
Hvepsene bliver nærgående
Her sidst på sommeren bliver hvepsene mere nærgående og virker mere aggressive. De ældre hvepse er på udkig efter søde sager og tiltrækkes let af marmelade, saftevand og andet godt.
Når dronningen i hvepseboet er død falder hele systemet i hvepseboet sammen og de lederløse hvepse ophører med at passe pupper og larver og tager i stedet på selvstændigt rov og bliver yderst nærgående og ofte ubehagelige for os.
Hvepsene lever dog på lånt tid. Når efteråret og kulden kommer dør de.
Skimmelsvamp i kartoflerne
Hvert år i august får mine kartofler skimmelsvamp. Især i våde perioder har skimmelsvampene gode betingelser. Næsten alle kartoffeltoppene i haven er blevet angrebet. De bliver brune og visne i toppen. Det bedste værn er at fjerne alle angrebne toppe langt væk, så skaden ikke når ned i selve kartoflerne.
Landmanden bruger kemi og sprøjter sine kartofler, men for køkkenhaveejeren, er det et fænomen vi må leve med. Og for mit vedkommende går det ganske godt.
Snogeunger
Snogens unger kommer til verden i sensommeren og i modsætning til hugormen kommer snogeungen ud af et æg ligesom en kylling. Snogen kan blive op til 140 cm lang og er vores største slange. Lidt af en kontrast til den lille fyr i hånden.
Urter til kryddersnaps
August måned er rig på mange aromatiske urter, som kan bruges til fremstilling af hjemmebrygget kryddersnaps. Det spændende ved at fremstille sin egen kryddersnaps, er at man herigennem får kendskab til den rigdom af anvendelige urter vores danske natur rummer og man kan skabe sin helt egen smagsoplevelse. Der kan laves mange fine kryddersnapse i august.
Måske er der morild ved kysten?
Husk så også at det er nu at morild bedst kan opleves ved vores kyster. Prøv at gå en soppe-tur langs stranden en lun sensommeraften. Morild kommer fra alger med lysproducerende organer og stimuleres af bevægelser i vandet. Fænomenet viser sig som et fantastisk, til tider næsten overnaturligt, lysspor i vandet.
Det sker også i august…
Selvom sommeren går på hæld er det også sæson for nyt liv. Svalerne har ofte gang i andet kuld. Pindsvinet føder unger. Det er også nu at markfirbenets æg klækker og nye små firben dukker frem. Også hugormen, vores eneste giftslange, føder sine unger i august. På heden blomstrer lyngen og i vejkanter og markskel står hist og her den høje gule rejnfan med sin særegne krydrede duft. Planten har tidligere været anvendt til at fordrive lus og lopper – bl.a. i hønsehuse. August er fuld af naturoplevelser. God tur derude.
