Årets første danske storkeunger er kommet til verden!

Lignende artikler

Arkivfoto/NaturGrafik.dk.

Det er hos storkeparret i Gundsølille ved Roskilde, at æggene er klækket og de nye storkeunger har set dagens lys. Hos storkeparret i Tinglev forventes det, at der kommer unger i den kommende uge. Mere usikkert er det hos Danmarks nyeste storkepar i Vestjylland om de får held med deres yngleforsøg.

Vejret er en afgørende faktor for succes.

Man kan ikke just sige, at det har været lunt vejr de seneste dage, men på trods af kulde er der stadigvæk klækket æg og de første storkeunger er kommet til verden. Storkeparret i Gundsølille har ruget på 6 æg, men om alle 6 storkeunger kommer på vingerne afhænger i høj grad af vejret. Og både for varmt eller for koldt vejr kan være fatalt. Bliver det for varmt og tørt kan det blive svært at få fat på bl.a orme og småinsekter i den hårde jord og ungerne kan sulte ihjel. Bliver det for koldt eller for vådt kan ungerne dø af underafkøling, da de allerede er for store til at blive beskyttet og varmet under forældrenes vinger når de er 2 uger gamle.

Vidste du;

At et storkepar skal samle omkring 500 kg føde til ungerne i perioden fra hvor ægget klækker til de flyver fra reden?

At ungerne forventes at flyve fra reden i juli måned?

At der i år er hele tre storkepar i Danmark? I 2018 var der kun to par.

At ungerne i starten primært lever af orme, men som de bliver større til også spiser padder, mus og mosegrise mm?

MR/

Kilde: storkene.dk

ANNONCE
Annonce

Seneste artikler

ANNONCE
Deaktivér venligst din Adblocker
Kære læser!
NaturGuide.dk er et 100% gratis magasin med nu over 1300 gratis artikler til dig. Det kan vi kun levere, hvis vores annoncører må vise annoncer. Til gengæld lover vi, at vi ikke generer dig med blinkende, larmende reklamer.
10 % af vores annonce-provenu donerer vi til naturbevarelse. 
Hjælp os med at hjælpe - og deaktivér din adblocker for NaturGuide.dk.

På forhånd tak.
Close