Den globale opvarmning er ikke stoppet.
2014 blev et rekordår rundt om i verden når vi taler om klima. Den globale gennemsnitstemperatur var nemlig den højeste nogen sinde siden man startede med at registrere disse tilbage i 1880. Det konkluderer NOAA (National Oceanic and Atmospheric Administration) i en ny rapport. NASA (National Aeronautics & Space Administration) er i en uafhængig analyse kommet frem til samme resultat.
Intet tyder derfor på, at den globale opvarmning er stoppet, udtaler Bob Ward Grantham fra Research institute om klimaændringer og miljø. Han håber at regeringer verden over vil begynde at fokusere på omfanget af de udfordringer og risici som klimaændringerne medfører. En analyse af jordens overfladetemperatur foretaget af NOAA viser da også, at vi siden 1998 har vi oplevet de ti varmeste år nogensinde!
Menneskabt.
Siden 1880 hvor man startede med målingerne, er jordens gennemsnitlige temperatur steget med 0,8 grader og der er ikke noget som tyder på at det vil falde foreløbig. Sammenligner man med gennemsnitlige temperatur for 1900-tallet ligger vi nu 0,57 grader over. Endvidere er temperaturen af jordens overflade 1 grad højere end sidste århundredes gennemsnitlige temperatur.
En stor del af disse klimaændringer skyldes, i følge NASA, i høj grad den øgede mængde kuldioxid som vi mennesker udleder samt andre menneskeskabte emissioner i planetens atmosfære.
/MR
Kilde: Forskning.no