10 danske, farverige insekter, der ikke er sommerfugle!

Lignende artikler

Naturens verden er forunderlig og byder på mange både flotte, spændende og anderledes skabninger. Her er insekterne med helt i front, hvor skalaen spænder fra grå og kedelig til farvestrålende og frygtindgydende.

Udstråling i særklasse.
Smukke insekter forbinder de fleste nok med sommerfugle og guldsmede, men andre insekter kan sagtens være med. Her kommer 10 insekter som klart fortjener en plads i toppen af listen når det handler om at være farverig og have udstråling.

En tyklårsbille han med den flotte grøn metalic farve. Foto: @entomat, wikimedia
En flot, grøn tyklårssolbille han med metalskær. Foto: ©entomat, wikimedia

Tyklårs-solbille (Oedemera nobilis).
Denne charmerende bille har ikke fået sit navn uden grund. Hannens tykke baglår viser hvorfor. Tyklårssolbille-hunnen er der i mod anderledes slank. En farvestrålende solbille som nærmest ligner en træbuk med sine lange følehorn. Den kan variere i farve fra det normale grønmetallige skær til stålblå. Enkelte har bronzeskær og ser ud til at være drysset med guldstøv. Billen har en kropslængde på 7-11 mm og er relativ sjælden i Danmark. De ses i juni og juli måned.

Hedychrum rutilans er en af de 34 arter af guldhvepse vi har i Danmark. Foto PD Wikimedia
Hedychrum rutilans er en af de mange arter af guldhvepse vi har i Danmark. Foto PD Wikimedia

Guldhveps (Chrysididae).
Der findes over 30 forskellige arter af guldhvepse i Danmark, hvor alle forsøger at overstråle hinanden med deres smukke farver. Guldhvepsene er nogle af de smukkeste og mest farvestrålende insekter vi har herhjemme. De er snyltehvepse, der ligesom gøgen lægger deres æg i andres reder, det være sig hvepse- eller bireder. Guldhvepse er relativt små hvepse på 4-10 mm. Nogle af arterne er almindelige i Danmark. De ses fra april til september.

Guldklægen med de vilde øjne. Foto: Janet Graham CC BY 2.0, Wikimedia
Guldklægen med de vilde øjne. Foto: Janet Graham CC BY 2.0, Wikimedia

Guldklæg (Chrysops relictus).
Guldklægen er en halvstor flue med farverige øjne der mest af alt får den til at ligne noget fra en science fiction film. Hvor hanklægen lever af plantesaft og nektar står det anderledes til med hunnen. Hun suger nemlig blod – også på mennesker! Du er ikke i tvivl hvis du bliver stukket, for det kan nemlig mærkes! Og hvor myg gerne holder sig i skyggen, elsker klægen sol og varme og kan være meget pågående. De er 6-10 mm og særligt aktive i juli til starten af august. Guldklægen er almindelig herhjemme.

sumpgraeshoppe_farverigSumpgræshoppe (Mecostet grossus).
Sumpgræshoppen er en af de smukkeste græshopper vi har herhjemme. Den kendes blandt andet på dens sorte knæ og de røde baglår. Den synger om dagen ved at slå bagbenene mod forvingerne. Den ynder fugtige områder som moser, sumpe og våde enge gerne med søer eller åer i nærheden. Den er 16-39 mm stor, hvor hunnen klart er den største. Den voksne græshoppe finder man fra juli til september. Den kan opleves spredt rundt om i Danmark. Den er mest talrig i Midtjylland og -sjælland.

Tvetandbladbillen er en meget farvestrålende guldbille. Foto: ©entomart, Wikimedia
Tvetandbladbillen er en meget farvestrålende guldbille. Foto: ©entomart, Wikimedia

Tvetandbladbille (Chrysolina fastuosa).
Tvetandbladbillen er en af flere arter af guldbiller. Den kaldes også for Døvnældens guldbille. Guldbillerne hører bestemt til blandt de mest farvestrålende insekter hvilket gælder for flere biller i slægten Chrysolina. Bladbiller som bliver forskrækket, lader sig falde og ligger helt stille et stykke tid som værn mod fjender. Tvetandbladbillen er 5-7 mm stor og relativ almindelig i Danmark. Den kan ses fra fra april til slutningen af oktober.

Rododendroncikaden er relativ ny art i Europa. Den er oprindelig hjemmehørende i USA. Foto: Karsten Dörre CC BY_SA 3,0, Wikimedia
Rhododendron-cikaden er en relativ ny art i Europa og Danmark. Den er oprindelig hjemmehørende i USA. Foto: Karsten Dörre CC BY_SA 3,0, Wikimedia

Rhododendron-cikade (Graphocephala fennahi).
I Danmark har vi omkring 300 arter af cikader, ingen af dem synger dog som de arter vi kender fra varmere himmelstrøg. Rhododendron-cikaden er en farvestrålende cikade som først for nyligt er kommet til landet. Den er dog allerede almindelig flere steder, hvor der findes mange rhododendron-planter. Den kaldes også for Rhododendronhopperen eller bladloppen. Cikaden lever af plantesaft, hvilket er ret ufarligt for planten, men når den om efteråret lægger sine æg i knopperne overfører den en svampesygdom som ødelægger knopperne. Den voksne cikade er 7-9 mm stor, hvor hunnen er størst. Den ses i juli-august og frem til efteråret. I milde vintre kan enkelte individer overvintre.

Stribetægen med sine kraftige sorte og røde striber. Foto: Fritz Geller-Grimm CC BY-SA 2,5 Wikimedia
Stribetægen med sine kraftige sorte og røde striber. Foto: Fritz Geller-Grimm CC BY-SA 2,5 Wikimedia

Stribetæge (Graphosoma lineatum).
Denne smukke bolsjefarvet tæge er også flot på undersiden. Her er den rød med sorte prikker. Den ynder at holde til ved især skærmplanter som eksempelvis skvalderkål, vild gulerod og kørvel. Det voksne insekt overvintrer og man kan derfor være heldig at træffe den i vinterhalvåret, det er dog mest i milde vintre, da den gerne går i dvale om vinteren. Den er 8-12 mm stor og er en relativ ny art i Danmark. Den blev først set i 1992, men er efterhånden blevet almindelig især i de sydøstlige dele af landet.

Grøn guldbasse med udspredte vinger. Foto: Didier Descouens CC BY 4,0, Wikimedia
Grøn guldbasse med udspredte vinger. Foto: Didier Descouens CC BY 4,0, Wikimedia

Grøn guldbasse (Cetonia aurata).
Denne flotte torbist er en dygtig flyver, der oftest ses i løvskovsområder. Den bliver ofte forvekslet med Kobberguldbasse som dog gerne er en mere oliven- eller kobberfarvet guldbasse. Føden finder den voksne bille blandt andet på hyld, mjødurt og skvalderkål. Den kan flyve uden at åbne dækvingerne. Den voksne bille er 14-22 mm stor. Den ses fra slut maj til september og er almindelig i Danmark.

Den smukke løbebille, Violetrandet løber. Foto: Monika Betley CC BY-SA 3,0, Wikimedia
Den smukke løbebille, Violetrandet løber. Foto: Monika Betley CC BY-SA 3,0, Wikimedia

Violetrandet løber (Carabus violaceus).
Violetrandet løber har som navnet antyder et violet skær, tydeligst i kanten af dækvingerne. Det er et rovdyr som spiser lidt af hvert, der i blandt regnorme og snegle. Den findes især i løv- og nåleskov, men kan også træffes andre steder. Yngletiden er for størstedelen af billerne i sensommeren, men de kan yngle flere gange og overvintrer.
Det er en relativ stor bille på op til 30 mm og kan ses hele året også om vinteren. Arten er almindelig i Danmark.

Den postkasserøde Liljebille. Foto: Hectonichus CC BY-SA 3.0, Wikimedia
Den postkasserøde Liljebille. Foto: Hectonichus CC BY-SA 3.0, Wikimedia

Liljebille (Lilioceris lilii).
Den eksotiske lakrøde bille er frygtet af mange haveejere. Som den navn hentyder er både billen og dens larve utrolig glad for liljer som de med god appetit æder. Der findes andre røde biller i Danmark, men liljebillen har udover de lakrøde, postkassefarvede dækvinger nogle særlige kendetegn. Hvis den fanges udsender den et protestskrig i håb om at forskrække eventuelle fjender. Den vil også trække benene op under sig, vende rundt så benene er øverst og lade sig falde ned på jorden. Det forøger dens chancer for at slippe uset væk. Larverne bærer deres egen afføring på ryggen for at virke mindre attraktive for fjender. Den er 6-8 mm, hvor hunnen er størst. Liljebillen ses fra marts til september, men er mest talrig omkring maj. Den er almindelig i Danmark.
MR/

Kilde: fugleognatur.dk, naturporten, vestrehus.dk, rhodospecialisten.dk, mj-2003.dk

ANNONCE
Annonce

Seneste artikler

ANNONCE
Deaktivér venligst din Adblocker
Kære læser!
NaturGuide.dk er et 100% gratis magasin med nu over 1300 gratis artikler til dig. Det kan vi kun levere, hvis vores annoncører må vise annoncer. Til gengæld lover vi, at vi ikke generer dig med blinkende, larmende reklamer.
10 % af vores annonce-provenu donerer vi til naturbevarelse. 
Hjælp os med at hjælpe - og deaktivér din adblocker for NaturGuide.dk.

På forhånd tak.
Close