Der findes i Danmark flere tusinde forskellige svampe. Både store og små, giftige og spiselige. Men hvor en stor del af svampene falder i med omgivelserne, findes der nogle med en helt anden strategi. Her er det nemlig farverne som er i fokus.
Hvorfor svampe er farvede er lidt af en gåde for de har jo ikke behov for at tiltrække eksempelvis insekterne til bestøvning. Mange af svampene mister da også deres farve når de tørres, mens andre kan bruges til at farve garn. Her kommer ti bud på nogle af de smukke og farverige svampe vi har her i landet.
Papegøje-Vokshat (Gliophorus psittacinus).
Ingen andre vokshatte har de samme grønne farver som papegøjevokshatten og dens navn hentyder da også til dens smukke farver. Hatten bliver sjældent større end 4 cm og stokken 2-6 cm høj. Den er almindelig, særligt i Jylland, men findes også i resten af landet. Man kan finde den mange forskellige steder fra overdrev til grønne klitter og ved skovlysninger. Det er en nedbrydersvamp som kan ses helt fra maj og helt frem til vinteren. I milde vintre kan den også findes i december.
Mønje-vokshat (Hygrocybe miniata).
Den smukke Mønje-vokshat er almindelig på blandt andet overdrev, heder, lysåbne nåletræsplantager, fugtige skove samt ellesumpe. Den smukke rød-orange svamp har lidt lysere lameller end hatten og bliver ikke højere end 2-5 cm. Den lever af at nedbryde dødt organisk stof i jorden og danner ikke mykorrhiza (samarbejde) med omkringliggende træer. Man kan finde den i perioden fra august til oktober.
Violet Ametysthat (Laccaria amethystina).
Den lille, men smukke Violet ametysthat kendes af mange svampesamlere. Både hat, stok og lameller har den karakteristiske violette farve. Tidligere blev den angivet som spiselig og flittigt brugt som pynt i salater. Smagen er ret neutral og man har i dag fundet ud af, at svampen indeholder og optager arsen. Det frarådes derfor i dag at spise svampen. Den ses i både nåle- og løvskov og er almindelig i de danske skove. Den er fremme fra sommeren til det sene efterår.
Gul Vokshat (Hygrocybe chlorophana).
Denne smukke vokshat er gul på både hatten, stokken og lamellerne. Hatten er 2-7 cm bred og slimet. Den lyser godt op blandt urter og græs på de ugødskede græsarealer, hvor den gror. Den er almindelig på egnede voksesteder i hele landet. Den ses oftest i september og november måned.
Rød fluesvamp (Amanita muscaria).
Den burde måske hedde rød/orange fluesvamp, da den optræder med både røde og orange hatte. Hatten har de karakteristiske hvide skælflager på toppen som dog kan skylles væk af regn. Lamellerne er hvide som stokken, der også har en stor ring. Rød fluesvamp er giftig og indeholder flere forskellige giftstoffer. Den er særlig glad for birk og gran, men findes også sammen med andre træer. Den er almindelig i Danmark.
Annonce:
Denne svampebog bør du eje! Opdateret viden om danske spisesvampe!
Spiselig, men ikke rå!
Almindelig grønskive (Chlorociboria aeruginascens).
Almindelig grønskive er nok nærmere turkis end grøn. De findes på løvtræer, hvor bøg er favoritten. Træer som huser Almindelig grønskive bliver farvet grøn indvendigt. Den kan forveksles med Bleg grønskive som dog ikke er så kraftig i farven som navnet antyder og heller ikke farver veddet grønligt. Arten er relativ almindelig i Danmark.
Almindelig Guldgaffel (Calocera viscosa).
Almindelig Guldgaffel kan variere i farven fra knaldgul til orange. Den er oftest 4-10 høj og grenet som en busk. Grenene er gummiagtige og seje. Den vokser på råddent nåletræ eller på jorden, men har altid forbundet rødder til en vært som er nåletræ. Den kan godt minde lidt om koralsvampene, men de er ikke så gummiagtige som Almindelig Guldgaffel. Den kan ses allerede i juni og frem til november. Den er almindelig i Danmark i nåleskovene.
Bitter korkpigsvamp (Hydnellum peckii).
Det er som ung, at Bitter korkpigsvamp er farverig med de blodrøde dråber som den udskiller. Hatten er lys i starten, men mørk på ældre eksemplarer. Den danner mykorrhiza med nåletræer. Smagen er bitter og skarp. Bitter korkpigsvamp er relativ almindelig i Skandinavien, men sjælden i Danmark hvor den også er rødlistet.
Mørkviolet slørhat (Cortinarius violaceus).
Den smukke violette slørhat er ret stor med hatbredde på 5-15 cm. Både hat, stok og lameller er violette. Hos ældre eksemplarer kan lamellerne og slørresterne på stokken blive rustrøde. Den har en helt speciel duft af ruskind eller cedertræ. Den findes på løvtræer i efteråret, særligt på bøg og bævreasp. Den er dog relativ sjælden i Danmark.
Oksetunge (Fistulina hepatica).
Oksetunge er en rød til rødbrun svamp, hvor de ældre eksemplarer kan helt eller delvis mangle den røde farve. De kan blive op til 30 cm brede og 7 cm tykke. Det er en af de få arter af svampe som kan spises i rå tilstand, men den lidt syrlige smag samt seje og fibret kød, gør den knap så interessant. Dertil kommer, at den er sjælden og derfor slet ikke bør samles til spisebrug. Den snylter på store gamle egetræer, men processen for træets endelig er lang. Man har eksempelvis fundet Oksetunge på samme egetræ over en periode på omkring 100 år.
MR/
Kilder: svampeatlas.dk, svampe du kan spise af Jens H. Petersen, fugleognatur.dk.
Featured billede: Mønje-vokshat. Foto: Dan Molter CC BY-SA 3,0, Wikimedia.
