Barn dræbt af bid.
Et 10-årig barn, der var sendt afsted af sin mor for at hente sin ældre bror hjem, menes dræbt af vilde hunde eller ulve ved Yessey Søen i det russiske Evenkia distrikt i Krasnoyarsk, Sibirien. Det oplyser russisk politi, der er ved at undersøge dødsårsagen yderligere.
Vilde hunde menes at stå bag angrebet.
Det russiske nyhedsbureau RIA Novosti beskriver hændelsen på deres netavis under overskriften “Barn dræbt af vilde hunde i Sibirien” på baggrund af interview af lokalbefolkningen i den nærliggende landsby Yessey.
Det var moderen, der fandt sin dræbte søn med sønderrevet tøj og mange bidsår. Omkring liget var der talrige dyrespor som, ifølge polititalsmand Tatyana Shkampletova, ser ud til at stamme fra hunde eller ulve. I den nærliggende landsby Yessey mener man at det er vilde hunde, der står bag.
Ikke første gang at vilde hunde angriber landsbybeboere.
Landsbyens leder Gennady Maimaga oplyser, at strejfende hunde, der holder til på egnen, tidligere har angrebet landsbyens beboere.
“De vilde hunde yngler i skoven og trænger sig ind på landsbyens område. Der har været tidligere hændelser, hvor hundene har angrebet mennesker, oplyser han til RIA Novosti, og tilføjer ” vi har bedt distriktets forvaltning om hjælp til at løse problemet.”
Medier omskriver historien til entydigt ulveangreb.
Mange udenlandske medier og endda enkelte russiske medier har hurtigt omskrevet historien til “ulveangreb på barn” I Ugebladet Ude & Hjemme gengives samme historie således:
/NL