Vildhestene ved Skjern Å-deltaet

Vildhestene ved Skjern Å-deltaet

183
Skjern Å er Danmarks vandrigeste å og den firearmede udmunding betegnes som Danmarks eneste floddelta.
Skjern Å er Danmarks vandrigeste å og den firearmede udmunding betegnes som Danmarks eneste floddelta.

Vildheste ved Danmarks eneste floddelta af Marianne Riis, VisitNature.
Skjernåen er Danmarks vandrigeste å og har volume til at kalde sig en flod selvom det aldrig er praktiseret. Englænderne kalder den for “Skjern River” og tyskerne siger “der fluss Skjern”. Hvor Skjernåen nærmer sig sin afslutning ved Ringkøbing Fjord forgrener åen sig i de vestlige Skjern Enge og udmunder med hele fire udløb i fjorden. Åens mægtige forgreninger skaber derved et ø-rige og noget helt unikt for Danmark: Et floddelta!

Vildhestene, der ikke ville hjem
Hvad de færreste endnu ved græsses den største af deltaets øer, Kalvholm, ca. 140 hektar, af semi-vilde heste. For nogle år siden købte øens private forpagter nogle exmoor-ponyer fra den såkaldte vildhestebestand på Langeland. Hestene blev sejlet over til øen, hvor de efter planen skulle græsse i sommerhalvåret. Sæsonen forløb fint og da efteråret nærmede sig skulle hestene indfanges og hjemtages, men hestene ville det anderledes! Dyrene ville ikke lade sig indfange efter at de havde smagt det frie liv på de åbne engvidder og tætte rørskove.
Forstærkninger blev hidkaldt, men selv efter mange forsøg lykkedes det ikke at indfange hestene, der til sidst sprang i den 60 meter brede å og svømmede ud mod fjorden for at søge landgang længere ude på vest-øen, hvor de søgte ly i rørskoven.
Herefter stod det klart at hestene skulle nedskydes hvis de skulle fjernes fra øen. Naturstyrelsen, der administrerer arealerne, overvejede scenariet, men skovfogeden besluttede til sidst at dyrene kunne få lov at blive vinteren over mod at forpagteren sikrede dyrenes ve og vel, herunder tilskudsfodring om nødvendigt.

I 2010 blev der udsat semi-vilde exmoor heste på den største af øerne i Kalvholm. Hestene blev hentet fra Langeland - og har siden levet året rundt i Skjern Å deltaet.
I 2010 blev der udsat semi-vilde exmoor heste på den største af øerne i deltaet. Hestene blev hentet fra Langeland – og har siden levet året rundt i Skjern Å deltaet.

Ramt af hård isvinter
Skæbnen ville at netop denne vinter blev en af de hårdeste vintre i mange år. Både Skjernåens nordlige og sydlige løb frøs til is – og sne dækkede landskabet. På et tidspunkt nåede termometeret ned på -20 graders frost! Det var svært at nå over isen med foder til hestene, da åens vandføring under isen på omkring 35-40 m3 vand i sekundet gjorde isen usikker – og styrtede man igennem isen ville det være noget nær umuligt at komme op igen på grund af den kraftige strøm.
Det var derfor med megen spænding at foråret blev mødt og det igen blev muligt at komme over og tilse dyrene. Til alles glæde havde dyrene klaret vinteren godt og var alle i forbavsende god foderstand. De hårdføre heste havde antageligt levet af pilebuske, rørgræsser og hvad de ellers har kunne skrabe sig ned til under sneen.
Det er nu tredje vinter at vildhestene bor på Kalvholm. Der er kommet flere til. Nogle er født på øen og har aldrig været i menneskehænder. Naturstyrelsen har krævet at hestene har adgang til et læskur på øen, men erfaringen viser at hestene kun sjældent gør brug af det.

Skaber ynglepladser for mange fuglearter.
Vildhestene i Skjernå-deltaet bidrager til at holde engenes vegetation kort – og det er lige noget for masser af engfuglearter, der kun vil placere deres rede, hvis de kan se deres fjender på lang afstand. Lærker, gule vipstjerter, rødben med flere trives derfor godt i hestenes kølvand.

To exmoorponyer i solnedgang. Hestene har klaret sig selv på øen siden 2010.
To exmoorponyer i solnedgang. Hestene har klaret sig selv på øen siden 2010.

Oplev hestene
Vildhestenes ø, Kalvholm kan besøges hele året – og i det hele taget er et besøg i Skjern Enge et must, hvis man er natur- og fugleinteresseret. For at komme over til øen skal man sejle med en selvbetjeningstrækfærge over Skjern Å. Besøg evt. et af områdets nærliggende naturcentre på vejen. Adressen er Gl. Botoftvej 4, 6880 Tarm. Herfra forsættes blot ca. 1 km ad grusvejen, der udmunder ved færgelejet. Se en omtale af hestene og området i dette DR tv-indslag: Vestjyllands vilde heste

FAKTA
Exmoor-ponyen stammer fra England, hvor den regnes for den ældste og mest primitive af de indfødte, britiske ponyer. Flokke af dyrene lever stadig vildt på Exmoor-hederne i Devonshire. Racen hører til de meget få tilbageværende vilde hesteracer i Europa, som menes at nedstamme fra fortidens vildheste. Hestene ligner udpræget de vildheste vores forfædre for mere end 10.000 år siden malede i klippehuler, bl.a. i Sydfrankrig. Exmoor ponyen antages at nedstamme fra de vilde heste, som for 200.000 år siden vandrede over den sump, der senere blev til den engelske kanal.
Den hårdføre hest er klædt på til al slags vejr og dens pels består af dækhår og uldhår underneden, der virker som vind- og regnfrakke. Pelsens isolerende virkning ses ved at sne, der lander på ryggen af hestene ikke smelter ved dyrenes kropsvarme.

Kilder: Naturstyrelsen, Wikipedia, horseconsult.com

LIGNENDE ARTIKLER