Vinterfodring af fugle

Vinterfodring af fugle

1618

Holder du, ligesom jeg, af at betragte fuglene derude, kan du her læse om de forskellige fugles foretrukne menukort samt hente tips til hvordan du på bedste vis fodrer fuglene i haven. Nederst på siden finder du 2 fotoark (pdf) af de almindeligste fugle ved foderbrættet.
Af naturvejleder Niels Lisborg.


I vintertiden er vi mange, der har glæde af at fodre havens småfugle. Som oftest klarer fuglene sig fint uden havens foderhuse, men ved at fodre fuglene gennem vinteren, kvitterer de med et spændende nærvær lige uden for vores vinduer. Holder du, ligesom jeg, af at betragte fuglene derude, kan du her læse om de forskellige fugles foretrukne menukort samt hente tips til hvordan du på bedste vis fodrer fuglene i haven. Husk, hvis du først er begyndt at fodre regelmæssigt er det vigtigt at fodre vinteren igennem, da fuglene hurtigt bliver afhængige af din fodring.

SOLSIKKEFRØ OG FEDTKUGLER
Blåmejsen og den lidt større musvit er rigtig glade for solsikkefrø og nødder. Når man i forretningerne køber foderblandinger til havens fugle er det som oftest med 90 % korn (hvede) kun iblandet lidt solsikkefrø med mere. Ønsker du at målrette din fodring mod mejserne kan det derfor bedst betale sig at købe større poser (10 kg) udelukkende med solsikkefrø.
Når det kommer til mad ved foderbrættet er mejserne ikke sociale overfor hinanden. Det er derfor en god ide om muligt at fordele maden til flere fodersteder, f.eks. ved at hænge mejsekugler forskellige steder.  Som oftest flyver mejserne enkeltvis frem til foderbrættet, snupper et solsikkefrø og flyver straks væk igen i sikkerhed i en busk eller lignende, hvor mejsen åbner frøet for at nå ind til kernen.

Blåmejse, musvit og gråmejse
Blåmejsen og musvitten er de hyppigste mejser ved foderbrættet. Musvitten er den største mejse. Hannen kendes på den kraftige sorte bryststribe. Gråmejsen er en fin, lille mejse. Den er meget glad for solsikkefrø. Gråmejse kaldes også for sumpmejse.
Topmejse, sortmejse og halemejse
Topmejsen ses kun i Jylland og næsten kun i haver i landområder. Sortmejsen ligner en lille bleg musvit. Den kendes på sin hvide nakkeisse-stribe. Halemejser er fåtallige ved foderbrættet, men søger gerne til mejsekugler.

Mejserne spiser også gerne fedt – og endda til nød kød i vintermånederne. Smeltet svinefedt (køb evt. palmin) iblandet solsikkefrø er derfor et hit blandt mejserne. Det er let at lave sine egne mejsekugler. En klassiker er at lade en smeltet fedtblanding størkne i en overskåret kokosnød, der kan ophænges i en gren derude. Hvis de større fugle (skovspurve og skader) besætter mejsekuglerne for hyppigt kan du hænge kuglerne op i en omvendt urtepotte. Her kan mejserne stadig komme til, mens de øvrige må opgive.

Solsikkefrø er også meget populært hos fugle som grønirisk, kærnebider og dompap. Disse fugle har alle et kompakt, kraftigt næb, der let skiller solsikkefrøet for at nå ind til kernerne. Disse arter kan alle trækkes til foderbrættet, men de foretrækker at blive fodret på jorden. Gerne, hvor der er gode oversigtsforhold, så en kat ikke kan snige ind ind på dem – og gerne hvor der er tætte buske eller en hæk i nærheden, hvor de kan søge dækning, hvis spurvehøgen dukker op. Dette gælder i øvrigt for de fleste af havens fugle.

Kærnebider, grønirisk og dompap
Kærnebideren kendes på sit kraftige næb. Den er ligesom grønirisken glad for solsikkefrø. Grøniriskens gule vingespejl er et godt kendetegn udover den olivengrønne farve. Hunnen er blegere grøn end hannen. Hos dompapperne bærer kun hannen den pragtfulde røde farve. Hunnerne er brune, men begge har sort kalot.
Spætmejse, bogfinke og kvækerfinke.
Spætmejsen er trods navnet ikke en mejse. Den besøger gerne foderbrættet efter solsikkefrø. Bogfinken og kvækerfinken holder også meget af solsikkefrø, men foretrækker at spise på jorden.

KORN
Skovspurve og gråspurve spiser gerne det korn i foderblandingerne som mejserne ikke vil have. Skovspurvene kan være talrige. De forveksles ofte med gråspurve, der i dag desværre er gået en del tilbage i antal. Skovspurven kendes på den brune kindplet og nøddebrune kalot. Skovspurve og gråspurve er ikke så adrætte som mejserne og foretrækker at spise på jorden, men ellers gerne på foderbrættet. De kan også spise af mejsekugler, men kan ikke hænge så smidigt som mejserne. De er meget mere sociale end mejserne og kan i mindre flokke indtage pladsen omkring foderbrættet.

Gråspurv og skovspurv
Gråspurven er ikke længere så talrig som den var en gang. Den forveksles ofte med skovspurven, der er blevet en hyppigere gæst i haven. Skovspurven har nøddebrun kalot og en sort kindplet.

Gulspurv, skovdue og tyrkerdue.

Bor man i nærheden af åbne marker er der også gode chancer for besøg af gulspurve, der også holder meget af korn. Har man ikke spurve i haven kan det ikke betale sig at købe butikkernes vildtfoderblandinger. Kornet efterlades blot til musene. Har man rigtig mange spurve kan man overveje at købe korn hos foderstofcentraler frem for i supermarkeder. Det er meget billigere. Lav evt. et fælles indkøb med naboen.
Her, hvor jeg bor kommer der ikke sjældent fasaner på besøg. Fasanerne holder også meget af korn. De samme gælder for skovskader, skovduer og tyrkerduer.

Stor flagspætte og skovskade
Stor flagspætte er meget glad for mejsekugler og kan hurtigt rydde pladsen. Også skovskaden spiser gerne fedtkugler og plukker dem gerne ned på jorden. Ved at hænge mejsekuglerne op inde i en omvendt urtepotte kan foderet beskyttes lidt, men selv holder jeg meget af spættens og skovskadens besøg og de får lov at spise med.

ÆBLER OG BÆR
Droslerne, typisk solsort og sjagger spiser gerne æbler. En dag var jeg heldig at se en helt hvid solsort (en såkaldt leucistisk solsort, der mangler farvestof i fjerdragten) optaget af havens æbler. Du kan se en dogmevideo jeg optog med mit spejlreflekskamera: Hvid solsort
Æblerne er mest populære når jorden er frosset eller dækket af sne. Sjaggere kan dukke op i større flokke, men også enkeltvis ligesom solsorterne. Det er som regel ikke svært at lave en aftale med sit lokale supermarked om at få lov at få de gamle æbler til fuglene. Har man bærbærrende buske i haven er der mulighed for også at få besøg af flokke af silkehaler, der er på træk fra nord. Ofte er silkehalerne meget tillidsfulde.

Solsort, sjagger og silkehale.
Solsorten og sjaggeren er begge to hyppige drosler ved vinterhaven. De spiser gerne æbler og bær. Silkehalen er en smuk trækfugl, der i visse år i stor stil invaderer landet. Den spiser ikke æbler, men kun små bær fra træer og buske.

ROSINER
Rosiner er ovre i den dyre ende når det drejer sig om fuglefoder og jeg bruger det derfor sjældent. Solsorte, sjaggere, men også rødhalse spiser villigt rosiner.

MELORME
Så er vi ovre i den helt særlige afdeling! Melorme kan købes ved dyrehandlere eller flere steder direkte på nettet. Priserne ligger typisk på godt 100 kr for 1 kg. Melorme bruges hvis man vil forkæle havens rødhalse. Rødhalsen elsker melorme! Mine rødhalse må dog som regel nøjes med det smuld mejserne hakker af mejsekuglerne eller de rosiner eller havre jeg smider på jorden.

Rødhals, jernspurv og stær
Rødhalsen elsker melorme, men tager også gerne det smuld, der falder under fedtkuglerne fra mejserne. Jernspurven tager også gerne frø og småsmuld, der falder under foderbrættet. I milde vintre kan en del stære overvintre og de ses gerne ved foderbrættet, hvor de både spiser frugt, korn og fedtkugler, hvis de kan komme til det..

Vand til maden
Fuglene har brug for drikkevand. Om vinteren når vandet jævnligt fryser kan det være en udfordring, men prøv alligevel at give fuglene adgang til vand. Det er med til at øge fuglenes besøg. Læg evt. noget plastik i bunden af fuglebadet i vintertiden. Så er det ofte lettere at vippe den frosne is ud.

Renholdelse
Husk jævnligt at gøre foderbrædtet rent og fej tomme frøskaller væk fra foderstedet. Et rengjort, hygiejnisk foderbræt mindsker risikoen for sygdomme og smitte blandt fuglene.

Lær fuglene at kende. Hent gratis fotoark.
Print arkene ud og læg dem i vindueskarmen ud mod fuglebrættet. Arkene viser fotos af de 25 almindeligste fugle ved foderbrættet.
Fugle ved foderbrættet I Fugle ved foderbrættet II

 

LIGNENDE ARTIKLER

vindrossel

36

177

574