Tæt på Danmarks græshopper

graeshoppe_grafikI mere end 300 millioner år har de eksisteret.

Fossil af fårekylling, der er flere millioner år gammelt. Til højre en nutidig fårekylling. Ligheden er slående. Foto: Foto: Chiswick Chap, CC BY-SA 4.0, Wikipedia og NaturGrafik.dk.
Fossil af fårekylling, der er flere millioner år gammelt. Til højre en nutidig fårekylling. Ligheden er slående. Foto: Foto: Chiswick Chap, CC BY-SA 4.0, Wikipedia og NaturGrafik.dk.

Græshopperne har levet på jorden i millioner af år før mennesket.
Hvem kender ikke Jesper fårekylling fra Walt Disney? Og ja, fårekyllingerne hører med i samme gruppe som græshopperne (Saltatoria). De bliver også kaldt for de retvingede insekter. I Danmark har vi omkring 35-40 arter. Det præcise antal er ikke helt fastlagt, da der også er fundet arter som tilfældigt er bragt hertil med menneskelig hjælp og så er der enkelte arter som ikke har været set i mange år og nærmest betragtes som uddøde. På verdensplan findes der en del flere, nemlig omkring 20.000 forskellige arter. Størstedelen af dem findes i troperne, da græshopper er varmekrævende dyr.

Man har fundet fosiler af løvgræshopper som stammer helt tilbage fra kultiden. De er altså mere end 300 millioner år gamle. Derved er de nulevende græshopper nogle af de insekter som kan spores længst tilbage i tiden. Til sammenligning delte vi mennesker forfader med de afrikanske menneskeaber for blot 6-8 millioner år siden – og den nuværende menneskeart Homo sapiens er meget, meget yngre.
I Danmark har man både fundet rav og moler med græshopper. De vurderes til at være mellem 40-54 millioner år gamle.

I Danmark har vi omkring 35-40 arter af græshopper.
I Danmark har vi omkring 35-40 arter af græshopper.

To underordner.
Der har altid været – og er stadigvæk, uenighed om græshoppernes systematik. Den mest accepterede opfattelse er dog, af græshopperne hører til den orden som kaldes Orthoptera. Tidligere var andre insektgrupper som vandrende pinde (Phasmida), ørentviste (Dermaptera) og kakerlakker (Blattodea) i samme orden. Det er ikke længere tilfældet.
Græshopperne er derudover inddelt i to underordner. Ensifera som omfatter løvgræshopper, jordkrebs og fårekyllinger og Caelifera som omfatter markgræshopper og torngræshopper.

Græshoppernes liv
Græshopper danner ikke pupper og gennemgår derfor det man kalder en ufuldstændig forvandling gennem en række nymfestadier. Deres livscyklus spænder fra et år til 7 år. Æggene lægges i løbet af sommeren.
Hos nogle arter som eksempelvis jordkrebs, fårekyllinger og torngræshopper, klækkes æggene samme år og nymferne overvintrer til næste år. Hos de andre arter er det æggene som overvintrer. Overgangen fra nymfe til voksen græshoppe sker på forskellige tidspunkter fra forår til sommer afhængig af arten. I august og september måned kan man dog finde alle de danske arter.

Variationen i størrelsen er stor hos græshopperne. De fleste græshopper hører til blandt de største insekter med en længde på helt op til 12 cm og et vingefang på 23 cm. De findes dog også helt ned til 1 cm i længden.
Græshopperne har alle kraftige bagben og er gode til at springe. Eneste undtagelse er jordkrebsen som i stedet har udviklet sine forben som graveredskaber. Praktisk når man lever under jorden.

Løvgræshoppen er en af de største, danske arter og kan med læggebrodden måle op til 6 cm.
Løvgræshoppen er en af de største, danske arter og kan med læggebrodden måle op til 6 cm.

Nogle græshopper kan springe op til 100 gange deres egen længde.
De fleste græshopper har vinger, men det er dog de færreste arter som benytter sig af det til andet end at flytte sig et par meter af gangen. Nogle arter kan dog sagtens flyve meget længere.
Munddelene er meget stærke, bidende og nedadgående.
Græshopper forekommer som regel i farver tilpasset omgivelserne. De enkelte individer varierer, men optræder oftest i farverne grøn og brun. Gule, grå eller rødlige individer kan dog også forekomme.

Græshoppernes sang.
Noget af det som græshopper er kendte for, udover at springe, er deres sang. De fleste arter er i stand til at synge. Det kaldes også for stridulation. Lyden frembringer græshopperne ved at gnide forskellige kropsdele mod hinanden. De forskellige arter af syngende græshopper har hver deres sang. Derved kan de artsbestemmes alene ved hjælp af sangen.

Løvgræshopper, fårekyllinger og jordkrebs synger alle ved at knide forvingerne mod hinanden. Med undtagelse af krumknivgræshoppen, er det kun hannerne der synger.

Hos de fleste markgræshopper er det både hannen og hunnen der synger. De fleste markgræshopper synger ved at gnide baglårene mod forvingerne. Egegræshoppen og sumpgræshoppen hører blandt undtagelserne, da de henholdsvis trommer med bagbenene og sparker på forvingerne.
Torngræshopper synger ikke.

Ører på skinnebenet eller bagkroppen.
Fårekyllingernes og løvgræshoppernes høreorgan sidder i forskinnebenene. Markgræshoppens høreorgan sidder på bagkroppens første led.

Græshopper som skadedyr

Tusinder af græshopper i en kæmpe sværm. Her på Madagaskar. Foto: Iwoelbern, Wikimedia.
Tusinder af græshopper i en kæmpe sværm. Her på Madagaskar. Foto: Iwoelbern, Wikimedia.

Mange steder i verden, særligt i de tropiske og subtropiske områder er der til tider problemer med græshopper. Hændelser hvor kæmpe sværme af græshopper har ødelagt store arealer af landbrugsafgrøder er vel beskrevet langt tilbage i tiden. Græshopper omtales også i bibelen som en af plagerne Gud sendte som straf mod den egyptiske farao, beskrevet i Anden Mosebog.

Det er især vandregræshoppen, som tilhører markgræshopperne, der er den store synder.  I Danmark står det heldigvis ikke så slemt til. Der findes dog få eksempler på markgræshopper herhjemme som har ødelagt afgrøder, men det er primært ved markkanterne og aldrig hele marker. Husfårekyllingen kan ødelægge fødevarer i bagerier og lignende steder men også kun af mindre betydning.

Der findes få andre arter som også kan optræde som skadedyr, men endnu har skaderne været af mindre størrelse. Enkelte arter som eksempelvis Væksthusgræshoppe kan optræde både som skadedyr og nyttedyr på samme tid. Udover at den æder af planterne tager den også forskellige slags snyltere som bladlus.

Fakta om de danske græshopper

Syngende løvgræshoppe (Tettigonia cantans) fotograferet i Mols Bjerge.
Syngende løvgræshoppe (Tettigonia cantans) fotograferet i Mols Bjerge. Det lange sværd på bagkroppen er hunnens æg-læggebrod.

Løvgræshopper (Tettigoniidae)
I Danmark findes der 11 ynglende løvgræshopper-arter.
De fleste er kødædere, men supplerer kosten med urter, mælkebøtter, kløver og lign. Der er dog enkelte undtagelser som eks. Krumknivgræshoppe. Den holder sig udelukkende til planteføde.
De har meget lange antenner som er længere end deres kroppe.
Der findes både dagaktive og nataktive arter. De lever overvejende i buske og træer.
Der findes flere almindelig udbredte arter af løvgræshopper. Eks. Vortebideren og den store grønne løvgræshoppe.

Hus-fårekyllingen er den eneste vildtlevende fårekylling i Danmark. Foto: Sean Wallace, CC BY-SA 3.0, Wikipedia.
Hus-fårekyllingen er den eneste vildtlevende fårekylling i Danmark. Foto: Sean Wallace, CC BY-SA 3.0, Wikipedia.

Fårekyllinger
Herhjemme har vi kun en ynglende art af fårekyllinger, nemlig Husfårekylling (Acheta domestica). Fårekyllingen er ikke kræsen, dens føde består både af kød og planter, men også ådsler og køkkenaffald kan komme på menuen.
Fårekyllinger har antenner længere end kroppen.
Nataktiv og lever indendørs hvor der er varmt og fugtigt.
Måler 14-20 mm
Den er findes over det meste af landet, men er ikke naturligt hjemmehørende. Man mener den er indslæbt fra Mellemøsten og Nordamerika. Det er dog sket for mindst 500-600 hundrede år siden.

Jordkrebsen er sjælden i Danmark. Foto: George Chernilevsky.
Jordkrebsen er sjælden i Danmark. Foto: George Chernilevsky.

Jordkrebs
Der er også kun en art af jordkrebs (Gryllotalpa gryllotalpa) som yngler i Danmark
Jordkrebs er et nataktivt rovdyr og da den primært lever under jorden består føden af regnorme, larver og pupper.
Den har korte antenner.
Måler 35-50 mm – hunnen er størst.
Den er sjælden i Danmark.

Torngræshopperne er små, tætte græshopper. Foto: Tomasz Górny, Wikimedia.
Torngræshopperne er små, tætte græshopper. Foto: Tomasz Górny, Wikimedia.

Torngræshopper
Torngræshopperne er repræsenteret med to ynglende arter herhjemme. Det er små, tætte græshopper.
De er planteædere og menukortet byder bl.a. på alger, mos og laver.
Torngræshopper har korte antenner. De kan ikke synge som de øvrige græshopper.

Markgræshoppe fotograferet på en finger.
Markgræshoppe fotograferet på en finger.

Markgræshopper
Der er flest arter af markgræshopper som yngler herhjemme, nemlig hele 16 arter.
Markgræshopper er planteædere. Føden er græsser, halvgræsser samt blade.
De har korte antenner.
De lever på jorden eller i lav vegetation og er dagaktive.
Almindelig Markgræshoppe er den mest udbredte og talrigeste græshoppe i Danmark.

Billedgalleri med andre danske arter. Klik på foto for information:

MR/

Kilder: De danske græshopper; Ole Fogh Nielsen, Wikipedia, danmarksinsekter.dk, Videnskab.dk.

Mere fra NaturGuide.dk

SENESTE FRA NATURGUIDE.DK

UGENS MEST LÆSTE