Naturen i februar

I februar kan vi tydeligt mærke at dagene er blevet længere og lysere. Vi kan stadig have iskold vinter med hård frost og snedække, men ofte også mildt vejr med masser af forårstegn, hvor vintergækker og erantis står i haverne og musvitten glad synger “musvit-musvit-musvit”, duerne kurrer og haren føder de første harekillinger.

Februar er den sidste vintermåned og blev på gammel dansk kaldt for blidemåned. Navnet henviser sandsynligvis til at vinteren begynder at blides/aftage. Selvom det ofte er i februar vi oplever de koldeste temperaturer kan det allerede nu mærkes at solen begynder at få magt. Grågæssene begynder allerede at finde sammen i par.

Spætten trommer

Der er noget helt særligt ved at høre flagspætten tromme en stille februardag. Foto: Mike Lane/Dreamstime.com.

Der er noget særligt ved at høre Stor flagspættes trommehvirveler en stille vinterdag i skoven. På milde februardage er spættens tromme et varsel om at vinteren er aftagende og lyset er på vej. Spætten har en særlig kraniekonstruktion, der gør at fuglen ikke får hjernerystelse når den trommer med ca. 20 hak i sekundet. Spættens trommen intensiveres med forårets komme.

Hasselblomsten er en af skovens første.

Hasselbuskens hunblomster ses som små røde grifler, der dukker frem af knoppen. Han-blomsterne er de lange pollengivende rakler.

Allerede sidst i februar, hvor skov og hegn stadig er vintergrå, kan man med lidt held finde den røde blomst fra hasselbusken. Faktisk er selve blomsten skjult nede i knoppen, men de røde grifler rager tydeligt frem. Kig efter de største knopper på busken. Har du en kikkert med på tur, så brug den som lup ved at vende den modsat og få et kig på et smukt forårstegn.
Har du svært ved at kende en vinternøgen hasselbusk så kig efter de lange rakler, der afslører busken på mange meters afstand. Raklerne er hasselbuskens han-blomster. De påvirkes let af temperaturen og i milde vintre kan raklerne smide støvet længe før at hun-blomsterne er dukket frem.

Duehøgen kalder over skoven

I februar kan duehøgen høres kalde over skoven. Mange rovfugle yngler tidligt på året. Foto: Neil Burton/Dreamstime.com.

Mange rovfugle yngler tidligt på året. Det gælder også for duehøgen som kan høres kalde over skoven allerede i januar og februar. Duehøgen genbruger gerne sin gamle rede, der tilbygges og udbedres. Det er primært hannen, der står for dette arbejde. Reden er normalt placeret i et gammelt løvtræ højt til vejrs. Æglægningen venter normalt til foråret, hen i marts.

Natuglen tuder.

Natuglen er vores mest almindelige ugle. Den foretrækker ældre løvskovsområder. Foto: Vlasto Opatovsky/Dreamstime.com.

Natuglen, der er kendt for sin klassiske tuden, der er brugt som lydkulisse i talrige tv-krimiserier – i øvrigt gerne sammen med rævens hæse gøen, lægger ikke sjældent sine hvide æg allerede i februar. Natuglen er vores almindeligste ugle. Den har et skarpt syn og en formidabel hørelse, og kombineret med en lydløs flugt er den en perfekt jæger i natten. Det er en myte at ugler ikke kan se i dagslys og at de ikke bryder sig om dagslys, men de er specialiseret i natjagt. I dagtimerne chikaneres uglen ofte af skader og krager og foretrækker bl.a. derfor at holde sig skjult. Uglen tuder især i vintermånederne.

Trækkende sanglærker på himlen

I februar kan trækkende sanglærker høres på himlen. Foto: Mike Lane/Dreamstime.com.

En af mine favorit-fuglestemmer er nok lyden af den allerførste lærkesang. Allerede tidligt i februar kan man høre trækkende lærker på himlen. Fuglenes kald afslører dem. Sidst på måneden kan man på milde dage være heldig at høre lærkens klassiske sang – ofte ved kystnære strandenge. Lærken er en såkaldt “vejrfugl” Slår februar ikke usædvanligt over i hård frost og kulde så vender lærkerne næbbet mod syd igen og flyver mod mildere forhold – for atter at vende tilbage når vejret igen bliver lunere.

Tag lidt af naturen med ind

Grene af mirabel og forsytia er sprunget ud inde i varmen.

Man kan allerede nu tage forskud på foråret og tage grene med hjem. Stuetemperaturen vil få blade og blomster til at springe ud længe før deres normale udspring. De bedste træer at tage grene fra er birk og tidlige japanske kirsebær, men senere også forsytia, mirabel, kastanje og fuglekirsebær.
Sådan gør du: med en beskæresaks klippes grene på ca. 40 – 50 cm. Grenene sættes i en spand med vand og en gennemsigtig plastpose sættes over grenene. På den måde får man en høj luftfugtighed og knopperne tørrer ikke ud. Spanden skal stå let køligt (ca. 12 – 15 grader) og så lyst som muligt. Grenene skal stå i spanden indtil at det grønne i knoppen kan ses og kan der efter sættes ind på værelset eller i stuen i en pæn vase.

Rødspætten gyder.

Rødspætten gyder om vinteren. En hun kan lægge flere hundredetusinde æg.

Rødspætterne i Kattegat gyder fra sidst i februar til først i marts. I Nordsøen kan gydningen allerede finde sted i januar. En hun-rødspætte kan, afhængig af sin størrelse, kan gyde op til 500.000 æg. Rødspætten foretrækker sandet bund gerne blandet med lidt sten og grus. De ældre individer findes ofte på 10-40 meters vand, men kan findes helt ned til 200 meters dybde. De yngre fisk foretrækker det helt lave vand. En rødspætte kan blive op til 90-100 cm og opnå en vægt på 7 kg. De bliver dog sjældent over 50 cm lange – og de fleste er betydeligt mindre når de ryger i fiskerens garn.

Dukatbæger-svamp giver vinterskoven farve

Dukatbægersvampene ser helt kunstige ud. Den kan findes på døde grangrene – oftest ædelgran.

Der findes en del fine vintersvampe, hvor Judasøre og Gul bævresvamp er nogle af de almindelige. Af og til kan man finde en smuk, orange svamp på døde grangrene – typisk ædelgran. Her er det Stor dukatbægersvamp, der trods navnet er nogle små svampe, der dog i den grad giver vinterskoven farve. Er der faldet sne er kontrasten særligt i øjnefaldende.

Vintergækker i haven

Vintergækker er fremme i februar og varsler forår.

Nu er de her! De tidlige forårsbebudere er begyndt at kigge frem i haven. Prøv at se nærmere på vintergækkens grønne tegninger inde i blomsten. Det er duftpletter, der lokker insekter til, der derved kan bestøve blomsten. Vintergækkerne vokser vildt i Sydeuropa, men er indført som prydplanter i Nordeuropa. På latin kaldes vintergækkerne Galanthus, hvilket er sammensat af det græske gala = mælk og anthos = blomst, altså mælkeblomst.

Solsorten begynder at opvarme stemmen.

På milde februardage kan solsorten finde på at synge små forårsstrofer.

De første spæde forårstoner fra solsorten kan nu høres. Lidt skjult som om den er flov over sin sang sidder solsorten og synger små forårsstrofer på milde februardage. Når foråret kommer er den klar og optræder kækt frit frem fra trætoppe og tage og lader sangen få frit løb. Dejlige tegn på at vinteren går på held.

Korsnæbbet har æg i reden

Korsnæbbet kaldes også af og til for “Nordens papegøje”. Allerede i februar har korsnæbbet æg i reden. Foto: Martin Pelanek/Dreamstime.

Lille korsnæb er almindeligt udbredt i større nåleskove – og en af de fugle, der vandt udbredelse med nåletræernes indpas. Fuglens særlige næb har givet korsnæbbet navn. Fuglen ligner næsten en lille pagegøje. Det er et eminent værktøj til at lirke grankoglernes frø ud af koglerne. I februar er der masser af kogler – og af samme grund har korsnæbbet allerede nu æg i reden. Det giver mening at bringe unger til verden når fødegrundlaget er optimalt. Det er ikke usædvanligt at æggene udruges omgivet af sne på grenene.

De første harekillinger kommer til verden.

Det er ikke usædvanligt med harekillinger i februar. Foto: Tiberiu Sahlean/Dreamstime.com.

Hvert år i februar kan man undres over at de første harekillinger fødes allerede nu. Selvom om ungerne har tæt pels er tiden for bidende frost og snestorme langt fra forbi. Fundne harekillinger kan virke ene og forladte og være svære at stå for. Der er ikke mange dyrebørn, der er så søde som harekillinger. Lad dem dog blot være. Haremor dukker frem i nattemørket og giver mælk til sine killinger.

Skovduen begynder at flyve parringsflugt.

I februar kan skovduen, der også kaldes ringdue, ses flyve bueflugt og klappe med vingerne. Endnu et forårstegn.

I milde vintre kan også skovduen lægge æg allerede i februar. Hannen kan nu ses flyve over landet i sin særlige parringsflugt. Med klaprende vinger stiger han til vejrs for derefter på stive vinger at glide ned igen. Denne bueflugt gentages gang på gang.

Der er således allerede i februar masser af tegn på at foråret er på vej.

Artiklen er lavet i samarbejde med Naturvejleder.dk. Forsidefoto: En kronhjort i vinterlandet. Foto: Arturaker/Dreamstime.com.

Mere fra NaturGuide.dk

SENESTE FRA NATURGUIDE.DK

UGENS MEST LÆSTE