Havens vilde, røde tvetand

Rød tvetand
Set tæt på forvandles Rød tvetand – en almindelig, dansk haveukrudt, til en eksotisk tropeblomst. Det latinske artsnavn betyder frit oversat “purpurrød svælg”.

Havens tidligste “ukrudt” i blomst.
Rød tvetand er en af de første blomster, der dukker frem om foråret. Den står ofte i blomst før anemoner og martsvioler, og ses ofte som “ukrudt” i haver. Planten kan blomstre selv midt om vinteren, hvis vejret er mildt og jorden ikke er frossen.
Det latinske artsnavn Lamium purpureum betyder frit oversat purpurrød svælg og kommer af blomstens udseende, hvor blomstens kronrør med lidt god vilje kan minde om et svælg, man kan kigge ned i.

Det danske navn “tvetand” kommer af, at blomstens underlæbe har to sideflige, der ender i en spids “tand”. Det er dog ikke særlig tydeligt hos arten Rød Tvetand.

Ligner en lille orkide – set gennem lup.
Ved første øjekast virker den lille blomst, der ofte kun måler 5-10 cm, ikke som noget særligt, men kigger man nøjere efter gennem en lup (brug evt. kikkerten ved at vende den modsat) åbenbarer sig fine blomster, der kan minde om små orkideer.

Tager man sig tid til at bukke sig ned efter en af havens tidligste ukrudsblomster, og betragter blomsterne gennem et forstørrelsesglas, åbenbarer sig en nærmest orkideagtig blomst.
Tager man sig tid til at bukke sig efter en af havens tidligste ukrudtsblomster, og betragter planten gennem et forstørrelsesglas, åbenbarer sig en nærmest orkideagtig blomst.

Fremtidig fødevaretilskud?
Rød tvetand regnes for hjemmehørende i det meste af Europa, men kan findes mange steder verden over bl.a. Nordafrika og Mellemøsten. I nogle lande regnes den for spiselig og tilskrives at være meget nærende med et højt indhold af jern og vitaminer. Laboratorieforsøg viser, at Rød tvetands olieholdige frø besidder høje antioxidante egenskaber, og måske kan planten finde anvendelse som et naturligt fødevaretilskud engang i fremtiden.

Set fra almindelig øjenhøjde ser Rød tvetand mere beskeden ud når man møder den i plæner, marker og vejkanter.
Set fra almindelig øjenhøjde ser Rød tvetand mere beskeden ud når man møder den i plæner, marker og vejkanter.

Kilder: luontoportti.com, Wikipedia, fugleognatur.dk, naturesherbal.com.

Mere fra NaturGuide.dk

SENESTE FRA NATURGUIDE.DK

UGENS MEST LÆSTE