Bjerge af mos indsamles i de jyske nåletræsplantager og sælges til blomsterhandlere og gartnerier.

Bjerge af mos indsamles af professionelle.
I flere jyske plantager kan man i månederne op til jul møde store stabler af kasser med mos. Professionelle mossamlere har indgået aftaler med skovejerne om indsamling af mos, der leveres til landets gartnere og blomsterhandlere. Mosset bruges til juledekorationer, gravpynt, dørkranse og meget mere.
Mosser er små, stedsegrønne planter, der gerne trives på fugtige og skyggefulde steder. I de store, jyske nåletræsplantager kan vidtstrakte tæpper af grøn mos dække skovbunden og det er derfor ikke tilfældigt at samlerne søger hertil i håbet om at gøre en god forretning under de mørke graner.
Indsamlingen af mos er sæsonarbejde og foretages ofte af østeuropæere.

Mosset trives under de skyggefulde graner og skovbunden leverer årligt for mange tusinde kroner mos til gartnerier og blomsterdekoratører. Sæsonarbejdet foretages ofte af østeuropæere.
Annoncer
DEL