Husskaden – Nordens paradisfugl!

husskade
Husskaden er en kragefugl som besidder mange facetter. Den er smuk, men samtidig hadet af mange. Den har en usædvanlig høj intelligens og har blandt andet bestået den såkaldte ”spejlprøve”, som blot er få dyrearter forundt.

Husskaden (Pica pica) er en af de mest almindelige, men også en af de mest forhadte yngle- og standfugle vi har i Danmark. Den let genkendelige fugl, som også går under tilnavnet Nordens paradisfugl, grundet dens lange hale og smukke fjerdragt, bliver nemlig af mange betegnet som en skadevolder. Husskaden tager gerne både fugleunger og æg fra småfugles reder. Det er ofte solsorten det går ud over, da solsorten gerne har en åben og let tilgængelig rede. Undersøgelser har dog vist, at husskadens indhug i solsortebestanden ikke har væsentlig betydning for den samlede bestand. Der findes antageligt i dag ca. 1.200.000 solsorte i Danmark.

Husskaden er desuden meget alsidig i sit fødevalg som blandt andet består af insekter, snegle, mus, fugleunger, æg, edderkopper, ådsler, frø, bær, frugt og rødder. Normalt udgør mus, fugleunger og fugleæg kun 2-8% af føden, afhængig af årstiden.

Husskaden er meget alsidig i sin kost. Den spiser gerne frø og insekter og henter også gerne mad fra havens foderbrædt.
Husskaden er meget alsidig i sin kost. Den spiser gerne frø og insekter og henter også gerne mad fra havens foderbræt.

Skadebryllup
Et skadegilde, skadeting eller skadebryllup er et særligt fænomen som udspiller sig hos husskader, hvis et magepar dør eller blot den ene mage dør. Mellem 25-50 % af en skadebestand yngler ikke, men når der så sker et dødsfald går kampen ind for at overtage pladsen fra den eller de som er borte. Det er i sær i de eftertragtede territorier, at denne adfærd udspiller sig. En masse skader samler sig højlydt med vippende haler imens de jagter hinanden med hvæsende lyde, for at overtage den gode plads. Er det et ekstra godt territorium, kan en husskade endda finde på, at forlade sin nuværende mage, for at få en bedre plads og territorium.

Husskaden bliver af nogle betegnet som "Nordens paradisfugl" på grund af fuglens lange hale og smukke fjerdragt. Her halefjer fra husskade, der changerer i sollyset.
Husskaden bliver af nogle betegnet som “Nordens paradisfugl” på grund af fuglens lange hale og smukke fjerdragt. Her halefjer fra husskade, der changerer i sollyset.

Foretrækker byerne
Tidligere var husskaden mest udbredt i landbrugsområderne, men i takt med urbaniseringen og husskaden gode tilpasningsevne, er bestanden i byområderne i dag størst. Eksempelvis er bestanden i København syvdoblet i løbet af de sidste 30 år.
Bymiljøet passer nemlig godt til husskaden. Den er bedre beskyttet mod rovfugle som eksempelvis duehøgen og fødemulighederne er gode. I byerne er husskaden desuden ikke efterstræbt ved jagt og regulering som ude på landet.
Den samlede bestand af husskader er generelt steget. En af årsagerne kan skyldes at der i dag skydes 80-90 % færre husskader end tidligere.

En skudt husskade. Der skydes i dag 80-90 % færre husskader end tidligere.
En skudt husskade. Der skydes i dag 80-90 % færre husskader end tidligere.

Høj intelligens.
Gruppen af kragefugle, hvortil husskaden hører, har en stor hjerne i forhold til resten af kroppen. Nu er en stor hjerne ikke nødvendigvis det samme som at have en høj intelligens, men i dette tilfælde er der noget om det. Udover at husskaden besidder episodisk hukommelse, som blandt andet dækker over langtidshukommelsen (minder), har den også evnen til at bruge værktøjer. Nogle gange endda bedre end chimpanserne som jo går for at være menneskets nærmeste slægtning. Husskaden har også som en af de få bestået ”spejlprøven”. ”Spejlprøven” går i sin simpelhed ud på, at fuglen/dyret testes hvorvidt den evner at genkende sig selv. Denne prøve har kun menneskeaber, elefanter, delfiner og mennesker over 18 måneder endnu bestået.

Fakta om husskaden:

  • Husskaden har et vingefang på 52-60 cm og en kropslængde på ca. 46 cm. Halen udgør omkring halvdelen.
  • Den har sort og hvid fjerdragt med metallisk skinnende blå, grønne og violette fjer. Halen er lang og kileformet.
  • Der er omkring 200.000–300.000 ynglepar i Danmark.
  • Der er jagttid på husskaden fra 1 september indtil 31 januar (jf. Naturstyrelsen 2015).
  • Husskaden kan blive op til 25 år, men bliver ofte ikke mere end 3-8 år.
  • Husskadens naturlige fjender er primært andre kragefugle, lækatte, huskatte og rovfugle.

Vidste du…
At navnet skade er et gammelt dansk ord for trætop eller spids. Skaden har fået navnet på grund af sin lange spidse hale og så, at den ofte sidder i toppen af et træ.
At husskaden har ry for at tage skinnende og blanke ting og lægge i sin rede, hvilket dog er en myte.
At 70% af ungfuglene dør i løbet af det første leveår på grund af sult.
At en skaderede kan blive meget stor og tung og veje over 20 kg. Oftest er der tag på reden for at beskytte mod fjender.
At husskaden er en dårlig flyver på grund af sine korte vinger og lange hale. Den undgår helst at flyve over lange afstande. Det er en af årsagerne til, at der endnu findes mindre øer, hvor husskaden ikke er udbredt.
MR/

Kilder: DOF, Naturstyrelsen, Naturhistoriskmuseum.dk

Mere fra NaturGuide.dk

SENESTE FRA NATURGUIDE.DK

UGENS MEST LÆSTE