NATURGUIDE eMAGASIN - DANMARKS NATUR PÅ NETTET - redaktion@naturguide.dk
Danmarks natur på nettet

Parasitter og blodsugere
Der er ikke mangel på parasitter og blodsugere i den nordiske natur. Stikmyggene er selvfølgelig velkendt af alle, men der findes også adskillige arter af stikkende fluer. Stikfluerne (Stomoxydinae) kan minde om den almindelige husflue, men sugesnabelen er forlænget og gjort hård, så fluen kan bore sit spyd ind i vævet på dyr og mennesker. Både hanner og hunner er blodsugere. Fluens stik er ret kraftigt. Se fluer
Stikmyggene i Danmark tæller omkring 35 arter, men her er det kun hunnerne, der jager os for et måltid blod. Se myg

Bremser – parasitter i kroppen!
Bremser er parasitter, hvor larverne lever i vævet på værtsdyret. De voksne insekter tager ikke næring til sig og kan hverken stikke eller bide. Hos oksebremsen (Hypoderma bovis) gnaver larverne sig ind igennem huden og forsøger at vandre til koens mavesæk. Efter et ophold vandrer oksebremsens larver videre op mod koens ryg og danner her blommestore bylder, der især er synlig omkring juletid. Om foråret bryder larverne ud og forpupper sig i jordbunden. Intet under at køer kan blive helt paniske når den voksne bremse sværmer om koens ben for at lægge æg.

Hestebremsen stikker ikke, men til gengæld lægger den æg på hesten (foto til venstre), der senere udvikler sig til generende larver.

Hestebremsen stikker ikke, men til gengæld lægger den æg på hesten (foto til venstre), der senere udvikler sig til generende larver. Til højre en hestebremse på en finger. Hestebremsen minder lidt om en bi. Øverst på siden ses en flyvende hestebremse med fremskudt bagkrop klar til at lægge æg.

Hestebremsen (Gasterophilus equi) er mere kendt end oksebremsen. Hesten får larverne i maven når den med tænderne klør sig mod de generende dyr. I hestens mave vokser larven til næste forår, hvor den forlader hesten med dennes afførring. Ormekure har reduceret antallet af hestebremser.

Når hestebremsen skal lægge æg, skyder den underkroppen frem og flyver ind på hesten og placerer ægget. Selvom hestebremser hverken stikker eller bider reagerer hestene ofte voldsomt mod bremsen.

Klæger – blodsugere!
Klægerne er helt anderledes end bremserne. Klæger er store, tunge fluer – ofte med særprægede, farvestrålende øjne. Det er kun hunnerne, der er blodsugende på forskellige arter af pattedyr. Hannerne er mere fredelige og holder sig til blomster. Blodet giver hunnen den næring hun skal bruge til æglægningen. Klægernes larver lever som rovdyr i fugtige moser og våde enge.
På lydløse vinger dukker klægen pludselig op og sætter sig til rette for at stikke hul og suge blod fra sit offer. Især på lumre sommerdage er klægerne særligt talrige og kan være til stor gene for personer i t-shirt og korte bukser.

De større klægarter, herunder Hybomitra sp. (billedet til venstre) ses ikke hyppigt på mennesker. Hybomitra-arterne har farvestrålende øjne med røde tværbånd.  Hesteklægen og okseklægen (Tabanus) er vores største klæger (foto til højre). De store brummende fluer generer sjældent mennesker, men forvilder sig af og til ind i huse, hvor de fanges i vindueskarmen.

De større klægarter, herunder Hybomitra sp. (billedet til venstre) ses ikke hyppigt på mennesker. Hybomitra-arterne har farvestrålende øjne med røde tværbånd. Hesteklægen og okseklægen (Tabanus) er vores største klæger (foto til højre). De store brummende fluer generer sjældent mennesker, men forvilder sig af og til ind i huse, hvor de fanges i vindueskarmen.

Så godt som alle danskere har mærket biddet fra en regnklæg. Denne klæg har mere end nogen andre arter generet talrige mennesker i sommerlandet. Regnklægen virker helt opslugt af sin blodrus når den først har sat sig til rette på sit offer og stukket hul. Derfor er regnklægen let at klaske, når man mærker fluens bid.

Regnklæg, Haematopota pluvialis (foto t.v.). Denne lidt mørke klæg kendes på den smalle kropsform og de marmorerede vinger.Guldklæg, Chrysops relictus (foto til højre). Guldklæg er en af de små klægarter, der ligesom regnklægen gerne angriber mennesker og kan derfor være ret generende. Guldklægen er let at kende fra de andre klægarter.

Regnklæg, Haematopota pluvialis (foto t.v.). Denne lidt mørke klæg kendes på den smalle kropsform og de marmorerede vinger. Guldklæg, Chrysops relictus (foto til højre) er en af de små klægarter, der ligesom regnklægen gerne angriber mennesker og kan derfor være ret generende. Guldklægen er let at kende fra de andre klægarter.