Hjælp fuglene – byg redekasser

Hjælp fuglene – byg redekasser

2201


Fuglene har glæde af redekasserne – også om vinteren

Redekasser til mange forskellige beboere.
Der er mange fugle og dyrearter, der gerne benytter redekasser og man kan bl.a. lave kasser til flagermus, pindsvin, humlebier og endda sommerfugle – og så selvfølgelig til fugle i mange afskygninger fra ænder til falke og mejser. Der er mange danske fugle der gerne vil bo i en redekasse. Alt efter hvilken fugl man vil lokke til, kan det variere på kassens og indgangshullets størrelse.

Rede- og opholdskasser som erstatninger for hule træer.
Kasserne er en kunstig erstatning for de naturlige ynglesteder som normalt vil være hule træer. Selvom Danmark i dag er mere dækket af skov end vi har været de sidste par hundrede år, er andelen af gammel naturskov meget lille. Og det er netop i skove med gamle, hule løvtræer at de naturlige levesteder findes for de fleste hulrugende fugle.

Naturskoven har med sine gamle, hule træer mange beboere. Selvom skovarealet stiger i Danmark er der mindre arealer med naturskov. Som erstatning for de manglende hule træer bruger mange arter gerne en redekasse.
Naturskoven har med sine gamle, hule træer mange beboere, bl.a. spætter, ugler og flagermus. Selvom skovarealet stiger i Danmark er der kun få områder med gammel naturskov, der rummer hule træer. Som erstatning for naturskovens muligheder bruger mange arter gerne en redekasse.

Danmarks bedste hule træ er et ukrudtstræ
Et af de træarter, der lettest udvikler sig som hult træ med alderen – og som i øvrigt er populært hos de mindre spættefugle, er bævreaspen. Bævreaspen er et af Danmarks ældste træarter. Træet indtog landet kort efter istidens ophør. Det er dog et træ, der i skovbruget regnes som ukrudtstræ og det plantes derfor ikke. Bævreasp får derfor kun plads til at vokse frem i lysåbne, urørte hjørner af skoven. I udlandet bruges bævreasp til fremstilling af tændstikker.
I de senere år har sortspætten fået fodfæste i Danmark. Denne store spætteart formår at hakke redehuller i de hårdere træarter – selv i frisk bøg. Mange andre dyr- og fuglearter kan derfor rykke ind i kølvandet på sortspættens forladte redehuller. Det giver nyt håb for sjældne fugle som f.eks perleuglen.

Mange fuglearter, herunder natuglen og hulduen bruger gerne redekasser. Også måren kan finde på flytte ind i en redekasser - typisk en større kasse bygget til ugler. Af og til bruger egernet også en redekasse som opholdssted.
Mange fuglearter, herunder natuglen og hulduen bruger gerne redekasser. Også måren kan finde på flytte ind i redekasser – typisk en større kasse bygget til ugler. Af og til bruger egernet også en redekasse som opholdssted.

Hvornår er det tid til at sætte fuglekasser op?
Redekasser kan selvfølgelig bygges og sættes op hele året, men kasserne kan med fordel sættes op inden vinteren. Når det er rigtig koldt bruger småfuglene dem nemlig som ly for natten. Fuglene får derved også mulighed for at se kassen an inden ynglesæsonen starter i april/maj. Mange fugle får flere kuld og fuglene kan derfor stadig få glæde af kasserne selvom de først opsættes sidst på foråret.

Placering af fuglekasser
Når man hænger fuglekasser op er der nogle punkter som er vigtige at tage med i overvejelserne.

• Flyvehullet bør normalt ikke vende mod vest af hensyn til vind og vejr. Om sommeren får vi ofte slagregn fra sydvest.
• Kassen bør hænge således at katte har vanskeligt ved at komme til den.
• Kassen bør ikke hvile på en gren. Det giver fodfæste til katte, skader og ugler.
• Mejsekasser kan med fordel hænges op ved rosenbede og køkkenhave, så tager fuglene havens små skadedyr.
• En sydvendt mur i fuld sol bør undgås til ophæng af fuglekasser, da det kan blive meget varmt og fatalt for fugleungerne i den bagende sol.
En kasse til sommerfugle
Sommerfugle søger gerne i læ i dårligt vejr med regn og blæst. Normalt kan sommerfuglen godt finde egnede skjulesteder, men nogle haveejere ynder at lave en kasse til sommerfuglen, hvor den kan krybe i ly. Kassen kan i størrelse bygges som en mejsekasse – blot med aflange sprækker, hvor sommerfuglen kan søge ind. Se foto til højre. Nogle sommerfuglearter kan også bruge kassen til at overvintre i.

Flagermuskasse
En flagermuskasse er en slags omvendt fuglekasse med indflyvningshullet i kassens bund i form af en 2 cm bred sprække. Hæng gerne kassen højt og frit på et træ. Inde i kassen hænger flagermusene med hovedet nedad. Brædderne må gerne være ru, da flagermusen derved bedre kan hænge fast. Hæng gerne flere kasser i samme område.

Pindsvinekasse
Pindsvinet overvintrer normalt i dynger af blade og grene, men en hjemmelavet pindsvinekasse benyttes gerne. Pindsvinet har også brug for et opholdsted i dagtimerne om sommeren. En pindsvinekasse kan bygges med ca. 30 cm dybde og 50 cm bredde. Indgangen måler ca. 10 gange 15 cm. Selve opholdskassen placeres gerne lidt højere end indgangen (læg evt. nogle mursten under). Kassen dækkes med blade og sættes et skyggefuldt sted.

Fuglekasser – mål og størrelser
På dette link til Dansk Ornitologisk Forening kan du læse om de forskellige mål, der kræves hvis du vil bygge redekasser til forskellige fugle. Læs mere her