Bremser og klæger

Der er ikke mangel på parasitter og blodsugere i den nordiske natur. Stikmyggene er selvfølgelig velkendt af alle, men der findes også adskillige arter af stikkende og bidende fluer.

Stikfluerne (Stomoxydinae) kan minde om den almindelige husflue, men sugesnabelen er forlænget og gjort hård, så fluen kan bore sit spyd ind i vævet på dyr og mennesker. Både hanner og hunner er blodsugere. Fluens stik er ret kraftigt. Se fluer
Stikmyggene i Danmark tæller omkring 35 arter, herunder danske arter af malariamyg, men her er det kun hunnerne, der jager os for et måltid blod. Se myg. Derudover kan nogle af sommerens plager ikke mindst være klæger og bremser, men hvad er forskellen? Er det rigtigt at bremser ikke hverken stikker eller bider?

Bremser og klæger.

Bremser – parasitter i kroppen!

Bremser er buttede, hårede fluer, der minder lidt om en bi. Her en elgbremse, der som navnet angiver især ses på elge, men også andet hjortevildt som rådyr. Foto: HenrikHL/Dreamstime.com.

Bremser er parasitter, hvor larverne lever i vævet på værtsdyret.
De voksne insekter tager ikke næring til sig og kan hverken stikke eller bide. Man kan altså ikke blive bidt eller stukket af en bremse selvom det ofte hævdes. Hos oksebremsen (Hypoderma bovis) gnaver larverne sig ind igennem huden og forsøger at vandre til koens mavesæk. Efter et ophold vandrer oksebremsens larver videre op mod koens ryg og danner her blommestore bylder, der især er synlig omkring juletid. Om foråret bryder larverne ud og forpupper sig i jordbunden. Intet under at køer kan blive helt paniske når den voksne bremse sværmer om koens ben for at lægge æg.

Hestebremsen flyver gerne omkring benene på hestene, hvor den med fremskudt bagkrop lægger æg på hesten. Æggene ses som små gule, pletter, der senere udvikler sig til generende larver. Den voksne flue hverken stikker eller bider.

Hestebremsen (Gasterophilus equi) er mere kendt end oksebremsen. Hesten får larverne i maven når den med tænderne klør sig mod de generende dyr. I hestens mave vokser larven til næste forår, hvor den forlader hesten med dennes afføring. Ormekure har reduceret antallet af hestebremser.

Når hestebremsen skal lægge æg, skyder den underkroppen frem og flyver ind på hesten og placerer ægget. Selvom hestebremser hverken stikker eller bider reagerer hestene ofte voldsomt mod bremsen.

Rådyrets svælgbremse (Cephenemyia stimulator) er en anden bremse, der er vidt udbredt i Danmark. Bremsen placerer sine larver omkring dyrets næsebor. Derfra vandrer larverne ind i svælg og næsehule. Her lever larverne som parasitter af slim og blod. De hvidlige larver kan blive ca. 3 cm lange før de hostes ud af rådyret, hvorpå larven forpupper sig i jorden.

Klæger – blodsugere!

En kæmpe hesteklæg, der sidder på en finger. En af vores største blodsugende fluer!

Klægerne er helt anderledes end bremserne. Klæger er store, tunge fluer – ofte med særprægede, farvestrålende øjne. Det er kun hunnerne, der er blodsugende på forskellige arter af pattedyr. Hannerne er mere fredelige og holder sig til blomster. Blodet giver hunnen den næring hun skal bruge til æglægningen. Klægernes larver lever som rovdyr i fugtige moser og våde enge.
På lydløse vinger dukker klægen pludselig op og sætter sig til rette for at stikke hul og suge blod fra sit offer. Især på lumre sommerdage er klægerne særligt talrige og kan være til stor gene for personer i t-shirt og korte bukser.

Læs også: Guldklægen – sommerens værste blodsuger.

De større klægarter, herunder Hybomitra sp. (billedet til venstre) ses ikke hyppigt på mennesker. Hybomitra-arterne har farvestrålende øjne med røde tværbånd. Hesteklægen og okseklægen (Tabanus) er vores største klæger (foto til højre). De store brummende fluer generer sjældent mennesker, men forvilder sig af og til ind i huse, hvor de fanges i vindueskarmen.

Så godt som alle danskere har mærket biddet fra en regnklæg. Denne klæg har mere end nogen andre arter generet talrige mennesker i sommerlandet. Regnklægen virker helt opslugt af sin blodrus når den først har sat sig til rette på sit offer og stukket hul. Derfor er regnklægen let at klaske, når man mærker fluens stik.

Regnklæg, Haematopota pluvialis bider ofte mennesker. Denne lidt mørke klæg kendes på den smalle kropsform og de marmorerede vinger.
Guldklæg, Chrysops relictus er en af de små klægarter, der ligesom regnklægen gerne angriber mennesker og kan derfor være ret generende. Guldklægen er let at kende fra de andre klægarter.

Læs også: Hesteklægen – Danmarks største vampyrflue!

Forsidefoto: Klæg (Hybomitra) Globares/Dreamstime.com.

Mere fra NaturGuide.dk

SENESTE FRA NATURGUIDE.DK

UGENS MEST LÆSTE