Legetid for gedder

Legetid for gedder af naturvejleder Niels Lisborg.
Pilens gæslinger er sprunget ud og de tidligste bier summer. Ved søen plasker det mellem sivene.  Det er april og forår. Fra bredden får jeg øje på et grumt hoved, der dukker frem lige under overfladen. Det er gedden – nok Danmarks mest berygtede rovfisk! Munden har underbid og forsynet med syleskarpe tænder. Geddehovedet synker ned igen og nærmest opløses i det mørkere, dybereliggende vand. Nærmest som var det blot et kortvarigt drømmesyn.

Det plasker i vandkanten.
Få sekunder senere lyder et plask – lidt længere henne i sivene. Det er legetid for gedderne. Det er nu de yngler og gyder – og helst helt inde på det lune, lave vand. Hunnen er ikke sjældent ombejlet af flere hanner. Hun er som regel større og stærkere end hannerne. Der kendes eksempler på hun-gedder, der måler over 1½ meter og for de kåde hanner er det ikke altid uden risiko at lege med “big mama”. De risikerer ligefrem at blive ædt af hunnen, når de har befrugtet hendes æg.

Kannibalisme er vidt udbredt hos gedderne.
Det plasker endnu engang inde ved bredden og jeg kan se hvordan sivene bevæger sig. En rørhøne fortrækker skyndsomt. Geddernes kærlighedsliv er nu på sit højeste og i hele april er de fredet for lystfiskerens lokkende agn. Æggene gydes i mindre portioner og klæber sig til vandplanterne. En hun-gedde på omkring 1 meter kan indeholde op til 250.000 æg. Det lyder af mange, men oddsene er barske. De små, nye gedder risikerer at blive ædt fra mange kanter. Ikke kun fiskehejren ved bredden, men også af andre, større gedder. Kannibalisme er nemlig vidt udbredt hos gedderne. Man må vogte sig – også for familien!

Søens største rovfisk
Gedden er en udpræget rovfisk. Den er stort set altædende og er ikke bange for at angribe et dyr, som er lige så stort som den selv. Den benytter sig gerne af bagholdsangreb, når den jager, hvilket den evner både i mosens uklare, mørke vand og i den rene, klare sø. Der går mange historier om, hvordan andemor har mistet hendes ællinger, der én efter én, der blev trukket ned i dybet. Det sker endda at geddens ego bliver dens endeligt og den fatalt tager munden for fuld. Dens skarpe, bagudrettede tænder forhindrer den i at give slip på sit bytte og får den først bidt sig godt fast i for stort et bytte, risikerer den at blive uhjælpelig låst i dagevis.
Geddens væsentligste fødevalg er fisk, men den tager også padder og mindre pattedyr. En mus, der falder i vandet fra en udhængende gren, lever livet farligt, men også rotter og mosegrise, der svømmer langs bredden, risikerer at afstedkomme et hurtigt hug – og derefter kun efterlade nogle stille ringe i vandoverfladen.

En oplevelse rigere…
Jeg trasker videre langs bredden – en oplevelse rigere. Det er tankevækkende at man har fundet 25 millioner år gamle fossiler af gedder, der fuldstændig ligner nutidens gedder. Jeg håber at fortidsfisken bevarer sin plads i mange generationer fremover.

 

FAKTA
Gedden (Esox lucius) er en af Danmarks største fisk, der lever i ferskvand.

Mindste fangstmål for gedder er 40 centimeter. Indtil nu er den største gedde, der er fanget i Danmark på 22 kg, men der kendes betydeligt større gedder fra udlandet. Gedden er fredet i april.

Udseende: Gedden er karakteristisk ved sit store, brede hoved. Munden er stor med rækkevis af spidse tænder i kæberne og helt ned i ganen. Fuldvoksne gedder er typisk mørkere end de unge. Gedden er grøn og gulspættet.

Hannen kønsmodnes allerede, når den er mellem 1 og 3 år gammel. Hunnen først, når den er 2-5 år. Hunnerne bliver størst, op til 150 cm. Gydeperioden er fra marts til maj når forårssolen begynder at varme vandet.

Vigtig betydning for vandmiljøet
I næringsbelastede søer sker der ofte en opblomstring af planteplankton (alger), der gør vandet uklart og hindrer sollys i at trænge ned til vandplanterne. Dyreplankton (dafnier, vandlopper m.fl.) modvirker dette ved at spise planteplankton. Problemet er dog at mange fisk som skaller, karusser og karper (såkaldte fredfisk) spiser dyreplankton. Her kommer gedden ind og spiser fredfiskene – og derved gives plads til dyreplankton, der kan spise planteplankton.
Af og til udsættes ligefrem gedder for at gøre søen mere ren og klar (biomanipulation).

 

Kilder: Fiskepleje.dk, Naturhistorisk Museum Århus, Wikipedia.

Del artiklen:

Vidste du at åleblod er giftigt?

VIDSTE DU AT ÅLEN VANDRER FLERE TUSINDE KILOMETER, DENS BLOD ER GIFTIG OG ÅLEN KAN BLIVE LIGE SÅ GAMMEL SOM MENNESKER?

Et af havets mysterier!
De fleste kender udtrykket glat som en ål. Men hvad er ålen egentlig for en størrelse og hvad er det som gør den til et af havets store mysterier? Den slangelignende fisk som vi i Danmark ynder at spise, modsat flere af vores nordiske naboer. De afholder sig fra det, blandt andet på grund af ålens ry som ligæder.

Overtro og fortællinger – ålekonger og hestehår!
Ålen har altid været forbundet med mystik og overtro. Den gådefulde fisk ligner ikke sine artsfælder, hvilket helt sikkert har bidraget til fortællingerne. Eksempelvis troede man tidligere, at ålen opstod af hestehår eller af åleslim. Det var også først i 1896 at man fandt ud af, at ålen havde flere meget forskellige stadier i sin udvikling. Indtil da troede man, at der var tale om forskellige arter af ål og at i det tidlige stadie hvor ålen ligner en lille fladtrykt fisk, var en særlig fiskeart. Indtil da troede man, at ålen stammede fra en lille sølvbille.
Man sagde tidligere, at fiskeren blev ”Ålekonge” hvis han bed hovedet af den første ål. Når man var ”Ålekonge” ville ålene altid følge en. Endvidere bragte det uheld med fangsten hvis han ikke selv spiste efterårets første ål. Sådan er der masser af fortællinger og overtro som omhandler ålen.

Fighteren og overleveren!
Ålen er helt i særklasse. Den har en forsvarsmekanisme og overlevelsesinstinkt som overgår de fleste fisk. Ålen kan flytte sig både i vand og over land. Dens små gæller gør nemlig, at den delvis kan ånde gennem huden. Ålen er desuden slimet, hvilket hjælper den mod udtørring, når den snor sig på land. Slimen kan i øvrigt hos nogle mennesker fremkalde en allergisk reaktion hvis den kommer i åbent sår.

Giftigt blod
Ålen er også giftig. Det vil sige, at dens blod er det. Hvis man får åleblod i et åbent sår, kan det medføre kvalme, opkastninger og kraftig hovedpine. Og hvis det kommer i øjnene, kan det virke ætsende og give betændelse. En dosis på bare 0,2 ml åleblod pr. kg kropsvægt indsprøjtet direkte i en hund skulle være dødelig! Heldigvis forsvinder giftvirkningen ved tilberedning når ålen koges/steges.

Fakta om ålen!
Den europæiske ål (Anguilla anguilla) er en fisk som ligner en slange. Ålen er slimet og bliver normalt op til 60-80 cm lang. Dog kan den under særlig optimale forhold blive dobbelt så lang. Ålen er et natdyr, hvilket er en af årsagerne til, at den har så store øjne. Den er et bunddyr som mest lever af små fisk og rogn, men er ikke kostforagter og tager hvad den kan finde!
Ål kan blive rigtig gamle. I følge Naturhistorisk Museum i Århus kender man ål på 88 år!

Ålen er almindelig i Danmark, men bestanden som helhed er i tilbagegang.
Der er stadigvæk en del uopklaret når det kommer til Ålens livscyklus. Det man ved, er at ål svømmer til Sargassohavet for at gyde. Det man ikke ved er, omstændighederne herfor, da man endnu ikke har fanget en gravid ål eller overværet parringen. Ynglen driver med Golfstrømmen til Nordafrika og Europa. En rejse som tager mellem 12-15 måneder. Her forvandles de til glasål. Efter en tid ændres de til gulål. Efter 5-12 år er de kønsmodne og blevet til blank-ål og det er nu de begynder deres rejse tilbage til Sargassohavet. En vandring på 4-7000 km.
/MR

Kilder: Galathea 3, Politikken, Lademanns Dyreleksikon, Naturhistorisk Museum Århus, Wikipedia.

Del artiklen:

Danske fisk i tropefarver

Danske fisk i tropefarver.
De fleste forbinder med rette farvestrålende fisk med troperne, men Danmarks dyreliv gemmer på overraskelser som de færreste er klar over. Danmark er omgivet af mere end 7000 km kyststrækning og man tror det næppe når man ved kysten spejder ud over det blågrønne, kølige hav. Under overfladen gemmer, der sig fisk i farver, der til fulde kan matche deres tropiske slægtninge.

Blåstak og rødnæb – han og hun
Den mest prangende af dem alle er nok blåstakken, der kan måle op til 30-40 cm. Blåstakken kan træffes helt inde på lavt vand mellem ålegræsset, men ses også ude på dybt vand ned til 200 meter. De ældre hanner hos blåstakken er nærmest skrigende blå, hvor hunnerne er rødorange og kaldes for rødnæb.
Blåstakken er ikke kun speciel på grund af sin farve. Fisken kan nemlig skifte køn! De fleste blåstakke bliver til hunner, men senere i livet skifter en del af hunnerne køn – og bliver til hanner med de stærke, blå farver.

Blåstak er almindeligt udbredt i Danmark i Nordsøen, Kattegat og i den vestlige Østersø. Fisken foretrækker kystnære område med stenrev og klipper, men kan også findes på sandbund med ålegræs.

Af andre farverige fisk i danske farvande bør også nævnes berggylten og den mindre savgylte, der ikke sjældent kan opleves af snorklere på lavt vand mellem sten, tangplanter og ålegræs.
/NL

Kilder: Danske fisk, Anders Uldal/ Gyldendal, Naturporten.dk

Del artiklen:

Fjæsing – en giftig fisk

Fjæsing (Trachinus draco) er en slank og ret farverig fisk med guldglinsende ryg og blågrønne pletter på siden. Fisken hører sammen med Lille fjæsing (Eschiichthys vipera) til de giftigste i Nordeuropa.

Biologi og udseende
Fjæsingen er en slank, aflang fisk, der kan træffes på lavt vand nær kysten, men også på større vanddybder i de åbne hav. Den træffes fra Marokko i syd til Norge i nord og er ret almindelig i danske farvande. I dagtimerne skjuler fisken sig på havbunden – gerne nedgravet, næsten skjult i sandet. Om natten svømmer den rundt i de frie vandmasser på jagt efter krebsdyr, småfisk og orme.
Om sommeren fra juni-august søger fjæsingen ind på lavt vand for at gyde (lægge æg). Fjæsingen kan måle op til 0,5 meter og max. vægten er antagelig 1,5-2 kg. De fleste fjæsinger, der ses og fanges ved vore kyster er dog betydeligt mindre.

Giftige pigge
Fiskens forreste rygfinne har nogle kraftige pigstråler, der er forbundet med giftkirtler. Ved gællelågene sidder tilsvarende pigge. Disse våben er en del af fiskens forsvar. Stikker man sig på piggene kan det være ganske smertefuldt og fjæsingen har på den baggrund været mistænkt for at fremkalde drukne-ulykker. Nogle stik har resulteret i voldsomme hævelser og besvimelse, mens andre kun har givet få reaktioner på linie med et almindeligt hvepsestik. Normalt er fjæsingstik ikke livstruende for raske personer.

Førstehjælp
Hvis man er uheldig at træde på en fjæsing kan smerterne og giftens virkning lindres ved at holde foden i varmt vand. Det anbefales normalt at søge læge.

Kilder: filaman.ifm-geomar.de

Del artiklen: