Bringer din tættere på naturen

Om NaturGuiden


Webmagasin om Danmarks natur 
NaturGuide.dk er et webmagasin om Danmarks natur, der udgives af Nordisk NaturGrafik og VisitNature. På siden finder man bl.a. en komplet oversigt over Danmarks krybdyr og fotooversigt af vores mest almindelige sommerfugle. Der tilføjes løbende nye artikler skrevet af fagfolk med en naturfaglig baggrund som biologilærer, biolog, skovfoged, naturvejleder m.v.
NaturGuide.dk er startet som en del af Nordisk NaturGrafik, et team af naturfotografer, der leverer naturfotos til en lang række formål. Det stod ret hurtigt klart, at vi brændte inde med mange spændende iagttagelser og oplevelser fra vores fototure i felten. Det blev starten til at vi begyndte at sætte tekst til billederne. Siden er det blevet til mange artikler, der bl.a. er publiceret i aviser og fagblade. I dag er NaturGuide.dk et af Danmarks mest populære sites om natur og miljø og bruges bl.a. i undervisning, ligesom NaturGuide.dk også jævnligt citeres i pressen.
NaturGuiden er endnu ikke et opslagsværk, hvor du finder alt om Danmarks natur, men i stedet små, årstidsrelevante historier og fortællinger, der kan inspirere til oplevelser derude. Særligt lægger vi vægt på den gode historie og flotte illustrationer.

Kun de bedste billeder

Da NaturGuiden er en gren af Nordisk NaturGrafik kan artiklerne illustreres med seværdige billeder lige fra løvfrøen oppe i trækronerne til rødspætten på havbunden.