Bringer din tættere på naturen

Skolebrug

NaturGuidens artikler, temaer og fotos kan frit bruges til undervisning og skoleopgaver.
Det er mit håb at NaturGuide.dk i takt med at siden udvides, kan bidrage til at kombinere viden og inspiration via computeren og internettet med praktiske oplevelser i naturen.
Lad eleverne hente inspiration til biologiopgaven og lad Naturguiden være bindeleddet mellem moderne teknik og gode gammeldags feltoplevelser.
De mange fotos, der illustrerer artiklerne bruges allerede i vidt omfang i undervisning eller biologi-opgaver i skoler landet over. Det er helt gratis at bruge billeder fra Naturguide.dk til undervisning. Billederne er bedst egnet til pc, web og powerpoint m.v.
På partnersiden NaturGrafik.dk kan du gratis mod kildehenvisning finde endnu flere fotos af vilde, danske dyr.

“Søg, find og brug”
“Søg, find og brug” kan være den målsætning, der kombinerer internettets uendelige databank med gummistøvlerne, luppen og fiskenettet.
NaturGuide.dk vil gerne bidrage i denne retning med vores endnu beskedne naturvejledning på nettet.
Brug evt. vores galleri til at se forskel på hvepse og bier, frøer og tudser, snog og hugorm etc. eller søg blot et spændende dyr blandt de mange hundrede motiver.

Med ønske om inspiration til oplevelser derude.

Sabine Jensen
Naturvejleder & webredaktør