Bringer din tættere på naturen

Aktiv som en padde

Det er forår og padderne er aktive. Foto: Niels Lisborg.

Efter en lang vinter er padderne igen på banen. Der er livlig aktivitet ved vandhullerne.
Kender du forskel på frøer og tudser? Læs mere om Danmarks padder og hør deres stemmer.

Ulveedderkopperne er fremme!

Hunnen af jagtedderkoppen bærer sit ægspind under bagkroppen. Efter nogle uger bryder et mylder af små edderkoppeunger frem. Foto: Niels Lisborg

Et sikkert forårstegn i skovbunden er ulveederkopperne! Ulveedderkopper er små, ofte mørke, jagtedderkopper, der jager deres bytte henover skovbunden. I modsætning til de fleste andre edderkopper laver de ikke fangstnet og edderkoppespind, men jager selv aktivt deres bytte.

I Danmark har vi flere arter af ulveedderkopper. Til de almindeligste arter hører skovjægeren (Pardosa lugubris) og den lidt større engjæger (Pardosa amentata) og den kontrastrige sandjæger (Pardosa monticola) .

På lune forårsdage kan man næsten ikke undgå at opleve ulveederkopperne. De optræder ofte talrigt på solbeskinnede skovlysninger eller åbne græsenge.

Hunnen af disse edderkopper bærer sit ægspind under bagkroppen som en iøjnefaldende silkebold. Efter en tre ugers tid indtil kommer ungerne frem og ganske bemærkelsesværdigt bærer hun de små unger rundt på hendes bagkrop, hvor de sidder stuvet sammen.

Ulveedderkopperne har et godt syn og fanger deres bytte ved aktiv jagt. Edderkoppe-hunnen bærer ungerne rundt på bagkroppen. Foto: Sabine Jensen

Forår: Den store tudsevandring!

På vej mod barndommens vandland.
Skrubtudserne er efter en lang vinter begyndt at røre på sig og kommer frem fra vinterskjulestedet.  Vi bemærker det især når vi fra bilen ser de mange tudser krydse vejene – og hvor tusindvis af tudser ender som tallerkentudser – flade mod asfalten. I modsætning til frøernes kvikke hop så kravler og vralter skrubtudsen afsted.

Det hele begyndte den gang da den unge haletudse forvandlede sig en lille tudse og gik på land en sommer omkring 1. juli. Her valgte den nye tudse én bestemt retning og begav sig ud i verden i en næsten ret linie. Den dag i dag kan tudsen huske sin første vandring og kan følge den samme rute tilbage til netop det vandhul, hvor den i sin tid slog sine folder som haletudse.  Og da tudser kan blive gamle – måske op til 50 år, bliver det til mange gange frem og tilbage mellem barndommens vandland og vinterens dvalested.

Det mest bemærkelsesværdige er at tudserne er så tro mod det vandhul, hvor de er kommet til verden, at de normalt ikke ænser andre vandhuller på deres vandring og når de endelige når frem til det rigtige vandhul søger tudsen hen til netop den ende i søen, hvor deres forældre i sin tid lagde deres æg.

Tudser er nyttedyr og tager bl.a. havens snegle. Pas derfor godt på tudserne når de i stort tal er på deres ofte kilometerlange vandring til det vandhul, der skal fostre nye haletudser.

Læs mere om skrubtudsen her

NL

Kilde: Nordens Padder og Krybdyr, Kåre Fog, Adam Schmedes, Dorthe Rosensørn de Lasson.

Tags: ,

Next Page »