Skov & Landskab på LIFE – Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet har offentliggjort resultaterne af en ny undersøgelse om Danmarks skove. 13,2 % af Danmark er nu dækket af skov.
Løvskoven vinder frem på bekostning af nåleskoven, der dog stadig udgør 52 % af de danske skove.
Dansle skove binder luftens CO2 og bidrager til at formindske drivhuseffekten
Mere skov - flere løvtræer – bedre sundhed
Det danske skovareal er stadigt stigende, og skovenes sundhed styrkes ved at øge andelen af hjemmehørende løvtræer på bekostning af nåleskoven. De fleste nåletræer ikke er naturligt hjemmehørende i Danmark – og dårligt tilpasset til det danske klima – og ikke mindst de kommende klimaforandringer. Hele 48 % af de danske skove består i dag af løvskov viser de nye beregninger i “Skove og plantager 2008″, der er offentliggjort november 2009. I dag er det samlede skovareal på 13,2 pct. af landets areal. Den øgede andel af løvskov bevirker desuden, at skovene er mere varierede, hvilket har en positiv betydning for biodiversiteten.
De danske skove binder CO2, der svarer til flere gange Danmarks årlige udledning.
Skov & Landskab har tidligere (nov. 2008) fremlagt undersøgelser, der viser, at der i de danske skove er bundet over 132 mio. tons kuldioxid, svarende til ca. 2,7 gange det samlede årlige udslip af kuldioxid i Danmark i 2005. Årligt bindes der – efter hugst af træ til konstruktion og energi – 4,9 mio. tons kuldioxid i skovene.
Fyring med bioenergi er godt for CO2-regnskabet
Halvdelen af skovenes træ består af kulstof, der er bundet fra atmosfæren, oplyser Skov & Landskab. Ifølge “Skove og plantager 2008″ drejer det sig om ikke mindre end 38 mio. tons kulstof her i Danmark. Ved at bruge træ som energikilde erstattes fossile, CO2-belastende energikilder som kul, olie og gas. Træets kulstof er i kredsløb allerede og skovene binder løbende kulstof når træerne vokser. Derfor er energi fra træ CO2-neutral i modsætning til energi fra olie, kul og gas, der medfører en forøgelse af atmosfærens indhold af CO2, der igen påvirker de igangværende klimaforandringer. Ifølge “Skove og plantager 2008″ er hugsten af nåletræ til energi (brænde og flis) fra vore skove næsten fordoblet de seneste ti år.
Mål: Mellem 20-25% af landet skal dækkes af skov
Folketinget besluttede i 1989 at Danmarks skovareal i forhold til 1989 skal fordobles i løbet af en trægeneration, hvilket vil sige i løbet af 80-100 år. Det betyder at senest omkring år 2089 vil skovarealet dække 20-25 % af landet. TC
Kilde: Skov & Landskab, Det biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
Kridhvid solsort på besøg
Solsorten er sort. Det ved de fleste! Der er dog undtagelser for reglen. Det sker af og til, at der dukker solsorte op med hvide aftegninger, hvidt hoved eller enkelte hvide fjer. Helt kridhvide solsorte er sjældne. En hel hvid af slagsen har dog i længere tid holdt til i en vestjysk have i den nordlige del af Varde Kommune. Ved første øjekast ledes tanken hen på en albino, men oftest er der tale om en fugl med leucistiske træk, d.v.s hvor farvepigmentet melanin mangler i fjerdragten, men fuglen har normalt farvet ben, øjne og næb. Se video nederst på siden!
Solsorten er sort p.g.a. af farvepigmentet melanin. Ved nogle fugle mangler disse pigmenter og derfor kan man af og til opleve hvide solsorte. Foto: Niels Lisborg
Albinisme skyldes en genetisk defekt, der bevirker mangel på enzymet tyrosinase, der har medvirkende effekt på at farvepigmentet melanin (der gør solsorten sort) ikke dannes, forklarer skovfoged og naturvejleder Niels Lisborg, Skov- og Naturstyrelsen. “En albino-solsort har hårde betingelser i naturen og bliver sjældent gammel – endsige kønsmoden. En albino kendes bl.a. på fravær af sorte og brune farvepigmenter, ikke kun i fjerdragten, men også på ben og næb. En albino fugl har røde øjne (på grund af blodgennemskin). Den er lysfølsom og ser dårligt.”
“Ved leucistiske fugle er der tale om mangel på farvepigmentet melanin – af og til kun i enkelte fjer, der fremstår kridhvide. Det er ikke usædvanligt hos solsorte. Helt kridhvide solsorte er dog et særsyn også fordi disse fugle lever livet lidt farligere. De er nemlig lette at få øje på for rovfugle”, forklarer Niels Lisborg.
Albinoer, som denne krage, mangler helt de mørke farvepigmenter. Ikke kun i fjerdragten, men også på hud, ben og næb. Øjnene er røde. Foto: Niels Lisborg
Se videoen herunder, der er optaget med et håndholdt spejlreflekskamera.
Læs mere om fugle og farver her: Fuglefjer og farver
