Mange danske dyr har udviklet en særlig evne til at falde i et med deres omgivelser. Det gælder bl.a. den ottearmet blæksprutte og flere danske natsommerfugle som denne Epirrita-måler samt den i Danmark ret sjældne ørkengræshoppe.
Den der lever skjult lever sikkert
For levende væsener i naturen tæller enhver fordel stort i kampen om overlevelse og dermed chancen for reproducere sig selv. Dette faktum betyder, at arter gennem evolutionens evige udvikling har tilegnet sig tilpasninger, der hjælper i denne kamp. En af de mest udbredte og varierede tilpasninger er evnen til at kamuflere sig for både fjender og byttedyr.
Et dyrs levested er ofte den vigtigste faktor for hvordan kamuflagen udarter sig. Den simpleste kamuflageteknik er simpelthen at ligne baggrunden i de omgivelser dyret lever i. Man kan se denne form for kamuflage overalt i naturen, hvor mange dyr har brune jordfarver som f.eks. hare og pindsvin. For dyr, der lever i havet ser man bl.a. hos hajer og delfiner en lysere underside, der set nedefra, falder lettere i med havets lyse overflade og en mørkere overside, der set oppe fra lettere falder i et med det mørke havdyb.
I vores hjemlige, danske natur har vi sande mestre i kamuflagens kunst. NaturGrafiks fotografer har været på jagt i den danske natur for at sætte fokus på kunsten at leve skjult. Se de bemærkelsesværdige fotos herunder:
Sommerfuglen Sandrandøje, der ofte ses i kystnære områder, falder næsten i et med baggrunden når den sidder på jorden med sammenfoldede vinger.
Denne danske målerlarve har udviklet en særpræget kamuflage så den ligner den æblegren som den lever på. Larvens kamuflage skjuler den for fugle, der har larver på menuen.
En af de største mestre i kamuflagekunst i den danske natur er larven af sommerfuglen blåhale, der lever på egetræer. På billedet ses larven foran fingerneglen. Larven er kamufleret som en egeknop og er yderst svær at få øje på.
Blåvinget ørkengræshoppe findes på Bornholm. Denne græshoppe har en perfekt kamuflage, der passer til græshoppens levested.
Grønbroget tudse har en kamuflage, der minder om den militæret anvender. Tudsen lever på flere af de østdanske øer, men mangler i Jylland.
Krabbeedderkopperne er mestre i kamuflage. Den grønne krabbeedderkop er bl.a. tilpasset et liv i trækronerne, hvor den falder sammen med træernes blade. Den gule kamæleon-edderkop (til venstre) kan ligefrem skifte farve fra mintgrøn til gul og hvid så den kan passer til den blomst den sidder på. Her sidder edderkoppen skjult og venter på et bytte.
Kamuflagefarver
Farver består af tilbagekastet lys. Helt basalt er der to måder, hvorpå dyr producerer farver:
- Farvepigmenter. Mikroskopiske, naturlige farvepigmenter i dyrets krop danner farve ved at absorbere nogle af sollysets farver og reflektere andre. Et pigments synlige farve er altså kombinationen af de synlige bølgelængder af lys som pigmentet tilbagekaster.
- Fysisk struktur (strukturfarver). Dyr kan også danne farver via mikroskopisk fysisk struktur. Grundlæggende fungerer disse strukturer som prismer, der deler og spreder sollyset, så en bestemt kombination af farver reflekteres.
Gul og blå giver grøn
Hos nogle dyr kombineres de to måder at danne farver på. Eksempelvis har grønne krybdyr og padder ofte et “hudlag” med gule pigmenter og et lag med en struktur, der spreder sollyset så det blå lys tilbagekastes. Kombineret giver gul og blå en grøn farve.
Den danske løvfrø (tv) og den asiatiske træhugorm er eksempler på dyr, der udnytter den grønne farve til at falde i et med blade fra træer og buske.
