Bringer din tættere på naturen

Tegn på dyreliv

Mange dyr i naturen er svære at få at se. Nogle dyr er kun aktive om natten og tilmed sky overfor mennesker. Har man dog først øje for de tegn og spor som dyrene efterlader kan man få en meget spændende tur derude.

Dyreveksler
Mange dyr færdes af det samme net af stier hvergang de bevæger sig fra den ene del af territoriet til en anden. Disse stier kaldes for veksler. Vekslerne er trygge færdselsårer for vildtet når de bevæger sig om natten og afmærkes gerne af duftmarkeringer. Flere dyrearter kan godt benytte den samme veksel. Jægeren og naturfotografen benytter sig ofte af kendskabet til dyrenes veksler da de derved ved hvor der er gode chancer for at vildtet passerer.

Dyreveksler afslører hvor dyrene bevæger sig. Til venstre en veksel, der flittigt benyttes af rådyr. Også små dyr kan skabe deres egen veksel i en utrolig grad. Til højre ses små stier, der er skabt af skovmyrers vandringer.

Dyreveksler afslører hvor dyrene bevæger sig. Til venstre en veksel, der flittigt benyttes af rådyr. Også små dyr kan skabe deres egen veksel i en utrolig grad. Til højre ses små stier, der er skabt af skovmyrers vandringer.

Ædespor
Selvom dyrene kan være svære at få at se afsløres deres tilstedeværelse bl.a. af deres ædespor. Går man en tur i skoven kan man næsten altid finde grankogler, der er gnavet af mus og egern. Musens gnav er let at kende fra egernets, idet musen gnaver koglen fint og tæt. Egernets kogler er mere flossede.
Store dynger under et træ vidner om et spætteværksted. I et hul eller en grenvinkel kiler spætten en kogle fast og hakker derefter i koglen for at få adgang til de olieholdige frø. Når koglen er bearbejdet smides den ud og en ny kogle kiles fast. Derved kan der opstå store dynger af kogler under et spætteværksted. 

Grankogler er en vigitg fødekilde for mange dyr. Yderst til venstre ses to grankogler, der er gnavet af mus. Musen gnaver mere tæt og fint end egernet, hvis kogler er lidt mere flossede (de to kogler til højre). Flagspætten har også glæde af koglerne og undertiden kan man finde store dynger af kogler under et træ. Det er et såkaldt spætteværksted, hvor spætten kiler en kogle fast, bearbejder den og smider den til sidt ned på jorden.

Grankogler er en vigtig fødekilde for mange dyr. Yderst til venstre ses to grankogler, der er gnavet af mus. Musen gnaver mere tæt og fint end egernet, hvis kogler er lidt mere flossede (de to kogler til højre). Flagspætten har også glæde af koglerne og undertiden kan man finde store dynger af kogler under et træ. Det er et såkaldt spætteværksted, hvor spætten kiler en kogle fast, bearbejder den og smider den til sidst ned på jorden.

Huller i myretuen
Myretuerne har i sagens natur en særlig fremtoning i skoven. Prøv at lægge mærke til om myrernes palads har været under angreb! Særligt om vinteren ses gerne dybe huller i myretuen. Det er spættens værk i sin iver for at få fat på myrerne og deres æg i tuens indre. Et sådan angreb kan være ganske skæbnesvangert for myrerne. Ikke så meget på grund af spætten, men på grund af vinterkulden, der får lettere ved at trænge ind i tuen. Myrer dør allerede ved få graders frost.

Den store, fede larve af billen kobberguldbasse bor også i skovmyrernes tue og larven er en lækkerbidsken for mange dyr og efterstræbes bl.a. af ræv og grævling, der kan finde på at grave sig ind i tuen. Derved kan den uinviterede beboer give problemer for myrerne.
-
Af og til ser man myretuer med store huller i - særligt om vinteren. Det er ofte spætten, der har gravet sig ind i tuen for at æde myrer og myreæg. Den store, fede larve af billen guldbasse bor også i skovmyrernes tue, men larven er en lækkerbidsken for mange dyr og efterstræbes bl.a. af ræv og grævling, der kan finde på at grave sig ind i tuen.

Af og til ser man myretuer med store huller i - særligt om vinteren. Det er ofte grønspætten, der har gravet sig ind i tuen for at æde myrer og myreæg.

Lav et finsk komfur

Et såkaldt finsk komfur er let at lave. Det er dekorativt som fakkel til havefesten, lys i vintermørket samt velegnet til madlavning i det fri.

Sådan gør du:
Man skal bruge et stykke tørt træ – helst med en diameter på mindst 20 cm. Tag evt. et stort stykke brænde, der ikke er flækket. Stil det på højkant og sav 3-4 spor ned igennem træet som vist på fotoet.
Det er selvfølgelig lettest med motorsav. Sav ca. 2/3 ned igennem stammen.

Komfuret tændes ved at fylde lidt letantændeligt savsmuld og tørt græs ned i savsporene og antænde dette. Det er naturligvis endnu lettere hvis man bruger lidt tændvæske.

Et finsk komfur er let at lave. Lav blot nogle længdesnit et stykke ned i en stamme. Antænd med lidt lampeolie eller papir og savsmuld.

Et "finsk komfur" er let at lave. Lav blot nogle længdesnit et stykke ned i en stamme. Antænd med lidt lampeolie eller papir og savsmuld.

Lav mad på komfuret.
Den antændte stamme kan bruges som en kogeplade på et komfur. Placer en pande eller gryde på den plane endeflade og tilbered den ønskede mad. Meget velegnet til f.eks. spejlæg. De fleste bruger dog nok træstykket som en hyggelig, dekorativ og billig fakkel.

Komfuret brænder flot og længe. God fornøjelse.

Bålet er et naturligt samlingssted og noget næsten alle føler sig draget af. I tusindvis af år har mennesker samlet sig om bålet. Bålet har betydet overlevelse, mad og varme, men også tryghed og hygge.
At sidde en aften og lade sig hypnotisere af de dansende flammer og lytte til de gnitrende gløder er ren helse for sjælen.
Husk: Som altid ved brug af åben ild skal man være opmærksom på brandfare. Grav evt. stammen ned så den ikke vælter.

Bævere ved Skjern Å

December 2008. Måske har bæveren nu bredt sig til Skjern Å - Danmarks vandrigeste å-system.

December 2008. Måske har bæveren nu bredt sig til Skjern Å - Danmarks vandrigeste å-system.

I december 2008 er der for første gang fundet en bæver i det store Skjern Å-system. Det drejer sig om en død bæverunge, der blev fundet i de vestlige Skjern Enge. Ifølge Skov- og Naturstyrelsen er der aldrig tidligere registreret bævere ved Skjern Å eller Skjern Å-systemets vide forgrening, der afvander 11 % af Jylland.

Ungen, der muligvis er trafikdræbt, skal nu undersøgers nærmere af Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet. Ifølge Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside er ungen med al sandsynlighed født i Skjern Å-systemet og det betyder at der også må være voksne bævere et sted derude. Der er dog endnu ingen, der lokalt har observeret  bæveraktiviteter hverken i form af dæmninger eller fældede træer.

Klassiske bæverspor. Til venstre træ fældet af bæver. Foto: Thomas Lindy Nissen. Til højre en dansk bæverdæmning.

Klassiske bæverspor. Til venstre træ fældet af bæver. Foto: Thomas Lindy Nissen. Til højre en dansk bæverdæmning.

I 1999 blev et antal bævere udsat ved Flynder Å nær Klosterheden i det vestlige Midtjylland efter at have været forsvundet fra Danmarks natur i mere end 1000 år. Formålet med udsætningen var at bæverne via deres aktiviteter skulle genskabe en værdifuld dynamik i den danske natur. De jyske bæverne trives tilsyneladende og de få bævere er blevet til mange – og har nu også efter al sandsynlighed bredt sig mod syd til Skjern Å-systemet.

Seneste opdateringer: DMU mangler dna!
Oktober 2009: De fundne bævere ved Skjern Å og Filsø blev sendt til Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), hvor der er taget dna-prøver. Problemet har blot været at DMU ikke har en dna-prøve at sammenligne med fra bæverne i Klosterheden og derfor kan DMU ikke sige om disse bævere kommer fra Klosterhede-bestanden. Man afventer altså muligheden for at få dna fra Klosterhede-bæverne – måske fra et trafikdræbt dyr.
DMU har dog gennemsejlet Skjern Å med kano for at finde tegn på bæverspor – og man har intet fundet. Skov- og Naturstyrelsen lokalt hælder derfor til at den fundne bæverunge måske er plantet der.

Fakta om bæveren, Castor fiber:
Bæveren er Europas største gnaver, og den voksne bæver har en kropslængde på 95-135 cm. Halen som måler 25-37 cm er flad og bred, og den er kun pelsklædt på haleroden. En voksen bæver vejer mellem 15 og 35 kg. 
Kilde: Skov- og Naturstyrelsen.

Tags: ,

Next Page »